5 animationer fra Filmskolens nye instruktører

Billede til artiklen 5 animationer fra Filmskolens nye instruktører De fem nyuddannede animationsinstruktører fra Den Danske Filmskole præsenterer fredag den 6. juni deres afgangsfilm, som de har arbejdet på det seneste år.

Rektor for Filmskolen, Poul Nesgaard, karakteriserer de fem animationsfilm meget præcist. De "formår på kort og underholdende vis at fortælle dybe sandheder om det at være menneske."

"For Stor"
Casper Cav Bøgelunds "For Stor" fortæller rørende og helt enkelt en historie om at være anderledes og ikke passe ind. Hans hovedperson Big Man mister sin elskede mor, og ønsker kun at få hende begravet på kirkegården.

"Til vi ses"
Alfred Nguyen, hvis forældre selv var bådflygtninge, lader i "Til vi ses" en gammel mand sige: "Du kan ikke forestille dig, hvad brødre og søstre kan gøre ved hinanden". Ud fra dette fryser Nguyen intensivt, chokerende og overraskende en flok vietnamesiske bådflygtninges barske øjeblikke, før deres skæbne afgøres.

"Sylfidden"
Dorte Bengtson fortæller i "Sylfidden" (med de to d'er) i et stilbevidst lyserødt/rødt pigeunivers om mødre og døtre, og om at turde folde sig ud eller blive fanget i frygt for livet.