5 danske film nomineret til fredspriser

BERLIN. "Hævnen", "Armadillo", "Blod i mobilen", "Aung San Suu Kyi – Lady of No Fear" og "Det røde kapel" er alle udvalgt til det årlige Cinema for Peace. Priserne uddeles ved en gallamiddag i Berlin den 14. februar, hvor kendisser fra hele verden samles.

Mens den tyske hovedstad stadig danner ramme om hektiske festivalaktiviteter, ruller Cinema for Peace for tiende gang den røde løber ud for filmskabere og internationale personligheder fra politikkens og filmens verden for at rette fokus mod det humanitære område.

De fem nominerede danske film

  • "Armadillo" af Janus Metz – Cinema for Peace Award for Justice
  • "Blod i mobilen" af Frank Piasecki Poulsen – Cinema for Peace Award for Justice
  • "Hævnen" af Susanne Bier – Most Valuable Movie of the Year
  • "Aung San Suu Kyi – Lady of No Fear" af Anne Gyrithe Bonne
  • "Det røde kapel" af Mads Brügger 

www.cinemaforpeace.com