5 danske film udtaget til Berlin

Søren Kragh-Jacobsens "Det som ingen ved" er i dag udtaget til serien Panorama med speciel galla-visning, og dermed deltager hele fem danske film på årets Berlin Filmfestival. Panorama er festivalens store serie for kunstnerisk markante film, og det er femte gang Søren Kragh-Jacobsen er inviteret til Berlin med en af sine film.
I Søren Kragh-Jacobsens politiske thriller omkommer børneentertaineren Thomas Deleurans søster ved en tilsyneladende hændelig drukneulykke. Søsteren har levet et liv med mange hemmeligheder, og i hendes lejlighed finder Thomas dokumenter og billeder, der viser sig at indeholde sprængfarlige informationer om den efterretningstjeneste, deres far havde viet sit liv til. Nu hvirvles Thomas ind i sagen, og pludselig bliver han selv overvåget, aflyttet og forfulgt.
Ikke siden 2003 har så mange danske spillefilm