5 hovedpriser til Volcano

PRISREGN. Rúnar Rúnarssons "Volcano" blev den helt store vinder ved Edda Awards; de islandske Oscars.

"Volcano" vandt prisen for bedste film. Rúnar Rúnarsson vandt for bedste instruktion og bedste manuskript. Margrét Helga Jóhannsdóttir vandt som bedste kvindelige skuespiller og Theodór Júlíusson som bedste mandlige.

Edda Awards er den islandske pendant til Oscar- og Robert-priserne, og de uddeles af Det Islandske Film og TV Akademi.

Den dansk/islandske koproduktion har vakt stor international interesse på festivaler, siden premieren i Cannes, og inden den islandske prisuddeling havde filmen allerede vundet ti priser.

"Volcano" er produceret af Thor Sigurjonsson, Skuli Malmquist, Thomas Gammeltoft og Egil Dennerline for islandske Zik Zak Filmworks og danske Fine & Mellow med støtte fra New Danish Screen.

Trailer