København oplevede bombekrigens rædsler den 21. marts 1945. Ved ellevetiden om formiddagen angreb det britiske luftvåben Gestapos hovedkvarter i København, Shellhuset. Under indflyvningen styrtede en af Mosquito-jagerne ned i et garageanlæg nær Jeanne D’Arc-skolen på Frederiksberg. Flere af de efterfølgende fly så røgen og kastede deres bomber over skolen, andre traf det egentlige mål for ’Operation Karthago’, Shellhuset. Da brandene var slukket og støvet havde lagt sig, kunne resultatet gøres op:
Bombningen af Shellhuset var en militær succes, små hundrede Gestapo-folk og deres håndlangere var dræbt. 18 danske modstandsfolk undslap deres celler i Shellhusets øverste etage, hvor de var anbragt som bombeskjold, 8 blev dræbt, vigtige arkiver med oplysninger om modstandsbevægelsen gik op i flammer. Gestapos forhadte og frygtede hovedkvarter havde lidt et knusende slag.
Men på Vesterbro, hvor det forulykkede fly havde tabt sine bomber, og på Frederiksberg lå over 120 civile døde i de brændende ruiner, heraf 86 skolebørn. Fejlbombningen af skolen var besættelsestidens største civile katastrofe i Danmark.
Nazipropaganda på film
Både angrebet på Shellhuset og redningsaktionen på Frederiksberg blev filmet. To af de britiske fly optog både turen henover Sjælland, indflyvningen over København og selve angrebet på Shellhuset for det britiske luftvåben. Og fotografer fra den danskproducerede nazistiske ugerevy ’Dansk Film-Avis’ var på pletten med snurrende kameraer, som fangede de stærkt bevægende scener, der udspillede sig ved Den Franske Skole. Nazisternes optagelser blev udsendt kort efter som en ætsende kommentar til ’den hjælpende hånd’, det britiske flyvevåben havde rakt det danske folk:
Klip fra 'Dansk Film-Avis', der var en dansk produceret nazistisk ugerevy, som udkom i årene 1941-1945.
De allieredes undladelsessynder
Optagelserne fra de angribende britiske fly af bombningen af Shellhuset nåede et dansk publikum efter befrielsen i Theodor Christensens film ’Det gælder din Frihed’ (1946). Optagelserne indgik også senere i en af de mest sete dokumentarfilm om besættelsen, ’De fem år’ (1955/60). Christensen havde med assistance fra Ministeriernes Filmudvalg fået lov at bruge de opsigtsvækkende luftoptagelser til sin kontroversielle dokumentarfilm om Danmark under besættelsen - men måske på betingelse af, at han undlod at vise optagelserne fra fejlbombningen på Frederiksberg. For selvom speaken ganske kort nævner, at ’en tragisk hændelse’ fandt sted, så er det præcisionsbombningen af Gestapo-hovedkvarteret, der er i fokus i ’Det gælder din Frihed’:
Se klippet fra 'Det gælder din Frihed'
Still fra Dansk Film-Avis, der var en dansk produceret nazistisk ugerevy, som udkom i årene 1941-1945.
Historiefortælling er et valg af perspektiv
Når kanonerne tier, begynder kampen om historien. Bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole var på en og samme tid en militær succes og den værst tænkelige katastrofe. Vægtningen af hændelserne for 75 år siden i efterkrigstidens vigtigste dokumentarfilm om besættelsen faldt entydigt ud til det britiske luftvåbens fordel. For i hovedparten af de dokumentarfilm, der cirkulerede i Danmark i biografer og klasselokaler i mange årtier, indgår nazisternes optagelser af ofrenes lidelser ved Den Franske Skole ikke. Hvad man valgte at fortie og fortælle på film om Danmark under besættelsen, kan du læse mere om i temaartiklen 'Besættelsesbilleder til den kollektive erindring'.
Ole Bornedal står bag spillefilmen 'Skyggen i mit øje' (2021) om den dramatiske dag i 1945. Læs om ’Skyggen i mit øje’ og se trailer her.
