Danske film går fortsat godt i biografen, og deres samlede billetsalg ligger stabilt omkring 3 mio. solgte biografbilletter, men på produktionssiden er der udfordringer. Efter flere års boom bliver der nu længere mellem de danske film og serier. For filmene skyldes det især faldende indtægter fra home entertainment, mens det for serierne skyldes en konflikt om betaling og rettigheder mellem streamingtjenester og serieskaberne. Denne konflikt er nu til dels løst, hvilket giver forhåbninger for fremtiden, selvom noget tyder på, at det internationale produktionsboom kan have toppet.
Internationalt har det igen været et rigtig stærkt år for dansk film, som har markeret sig på verdens førende festivaler. Danske dokumentarfilm har igen i år hentet vigtige priser, men for spillefilm har det været det stærkeste år i lang tid.
I forhold til kønsbalancen viser de seneste tal, at en langsigtet indsats fra Filminstituttet og filmbranchen nu bærer frugt. Der er skabt en bedre balance både foran og bag kameraet, men der er dog fortsat behov for et fokus på området.
3 mio. billetter til danske film i biografen
Restriktioner betød, at biograferne holdt lukket i årets første 15 dage, men efter en stille start er biografmarkedet kommet i gang igen. Det samlede billetsalg endte på 10,2 mio. ved årets udgang, hvilket er ca. 18 % under de omkring 12,5 mio. billetter, der i gennemsnit blev solgt i årene før 2020.
Til de danske film blev der samlet set solgt 3,1 mio. billetter. De danske film har i det store hele klaret sig pænt igennem corona-årene – både før og under corona har billetsalget til danske film ligget nogenlunde stabilt omkring 3 mio. billetter. Lavest var det i 2017 med 2,5 mio. billetter, og højest var det i 2018 med 3,8 mio. billetter.
De danske film som især har klaret sig godt i biografen i år, er dramaer som Henrik Ruben Genz' 'Bamse', Niels Arden Oplevs 'Rose' og Anne-Grethe Bjarup Riis' 'Hvidstengruppen II – de efterladte', samt komedier som Rasmus Heides 'Alle for fire', Paprika Steens 'Fædre og mødre' og Lars Kaalunds 'Tag min hånd', mens Tilde Harkamps 'Smuk' lykkedes med at nå bredt ud i et ungt publikum, som normalt er svært at nå. Den danske markedsandel endte på 30 % ved årets udgang, hvilket er blandt Europas bedste.
Top 10 i biografen (pr. 2. januar)
Kilde: FAFID.
Når det samlede biografmarked er faldet, skyldes det, at der bliver solgt færre billetter til amerikanske film sammenlignet med perioden før 2020. I år forventes, at der bliver solgt ca. 6 mio. billetter til amerikanske film mod 7-8 mio. tidligere. Antallet af billetter solgt til amerikanske film er dog mere end fordoblet sammenlignet med 2020 og 2021, hvor mange store film blev udskudt eller udsendt på en streamingtjeneste.
Billetsalg fordelt på oprindelse
Kilde: FAFID.
Billetsalget for amerikanske film forventes at stige yderligere i 2023, og vil forhåbentligt hjælpe det samlede biografmarked med at komme tilbage på niveauet fra før 2020.
Sammenlignet med andre europæiske lande er det danske biografmarked kommet sig forholdsvis godt, hvilket især skyldes, at danske film år efter år står for en stor andel af de solgte billetter. I lande med en lav national markedsandel, som er mere afhængige af amerikanske film, har biograferne haft større udfordringer. Her har der ikke været et stærkt alternativ til at tiltrække publikum.
Udfordringer med produktionsniveau
Mens produktioner blev lukket i store dele af verden under pandemien, blev hjulene holdt i gang i Danmark, hvilket betyder, at der ikke har manglet danske film i biografen. Antallet af danske spillefilm er dog faldet over en 20-årig periode fra omkring 30 om året i midten af 0’erne til nu omkring 20 – og nogle år lige under 20. Omvendt har der de seneste år været et boom i produktionen af danske serier. Et boom som blev erstattet af en brat opbremsning.
Udfordringerne i filmbranchen og for serie-producenter skyldes to forskellige omstændigheder, der begge giver manglende investeringer. Faldende indtægter fra home entertainment har gjort det sværere at finansiere nye film. Tidligere gik flere indtægter fra køb og leje af film til producenterne, der kunne investere det i nyt indhold, men i dag kører betalingsstrømmene fra streamingtjenester i høj grad ud af landet, så en mindre del end tidligere går til nye danske film.
Serieskabernes udfordringer skyldes primært den såkaldte Create-konflikt mellem på den ene side de kommercielle tv-stationer og streamingtjenester og på den anden side serieskaberne. Konflikten om betaling og rettigheder betød, at nye produktioner ikke blev sat i gang. Der er nu indgået aftaler mellem Create Denmark og henholdsvis TV 2, Netflix og Viaplay, hvilket betyder at nye serier kan sættes i gang.
"Create-konflikten viser, hvilken sårbar position vi som indholdsskabende nation stiller os i, hvis vi overlader initiativet til de multinationale selskaber. De har ikke fokus på at skabe kulturel værdi for et dansk publikum. Det er derfor en udfordring at sikre den fremtidige finansiering af danske film og serier, som kommer både publikum og udbyderne til gode," siger Filminstituttets direktør Claus Ladegaard.
International anerkendelse
Internationalt har 2022 være et virkeligt stærkt år for dansk film, der har været flot repræsenteret på de største filmfestivaler og ved de internationale award shows – Sundance, Cannes, Venedig, Toronto, San Sebastian, Oscar og European Film Awards.
Simon Lereng Wilmont modtog i januar en fornem instruktørpris på Sundance Filmfestivalen for sin dokumentarfilm 'A House Made of Splinters', en festival hvor også Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ havde verdenspremiere. Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm 'Flugt' var nomineret i stort set alle internationale sammenhænge og skrev historie med hele tre nomineringer ved Oscar-showet.
I Cannes deltog Ali Abbasis 'Holy Spider' i hovedkonkurrencen, og Zar Amir Ebrahimi fik prisen som bedste kvindelige skuespiller for hendes hovedrolle i filmen. ’Holy Spider’ blev senere på året indstillet som Danmarks Oscarkandidat i kategorien for bedste internationale film og modtog fire nomineringer ved European Film Awards.
For Hlynur Pálmasons 'Vanskabte land' blev Cannes premieren i Un Certain Regard-programmet også starten på et travlt festivalår, som bl.a. indbragte Zabaltegi Tabakalera-prisen på San Sebastián Filmfestivalen, hvor Frelle Petersens 'Resten af livet’ var i hovedkonkurrencen.
Malou Reymanns ’Ustyrlig’ fik verdenspremiere på verdens største publikumsfestival i Toronto, og debutanterne Katrine Brocks og Christian Lollike var udtaget til hhv San Sebastián og Zürich med deres film ’Den Store Stilhed’ og ’Kagefabrikken’.
På Venedig Filmfestivalen deltog Jørgen Leth og Andreas Koefoeds musikdokumentar 'Music for Black Pigeons' og Guy Davidis 'Innocence', og på verdens vigtigste dokumentarfestival, IDFA, modtog Lea Glob hovedprisen for 'Apolonia, Apolonia'.
”Internationalt har 2022 været et vildt år for danske film. Vi har aldrig før været så stærkt repræsenteret på de største festivaler og award shows i det samme år, og det er ekstra glædeligt, at det er mange forskellige film og filmskabere, som løber med opmærksomheden. Det siger meget om vores talenter, at de formår at lave film, som både publikum og festivaler omfavner ude i verden,” siger Filminstituttets internationale leder Jacob Neiiendam.
Læs nyheder om danske film og serier på internationale festivaler
Bedre kønsbalance
Filminstituttet samarbejder med filmbranchen om at fremme en bedre kønsbalance i dansk film. De seneste opgørelser viser, at der i 2021 for første gang var lige så mange kvindelige som mandlige instruktører på spillefilm med produktionsstøtte fra Filminstituttets konsulentordning. Mandlige og kvindelige instruktører var også ligeligt fordelt på de film, der modtog støtte til udvikling af filmen og til manuskriptet i 2021.
Læs mere om kønsbalancen i dansk film
På de 26 spillefilm med produktionsstøtte fra Filminstituttet, der havde premiere i år, har der været 18 mandlige instruktører og 9 kvindelige, mens der i forhold til repræsentation på lærredet er en mere lige balance. Her har der været kvindelige hovedroller i 19 af filmene og mandlige i 17.
"Vi arbejder tæt med filmbranchen for at sikre en lige kønsbalance, fordi en større mangfoldighed øger kvaliteten i dansk film og lader publikum opleve virkeligheden gennem forskellige øjne og temperamenter. Det er positivt, at der er balance på lærredet, men det kan ikke stå alene, og vi arbejder fortsat på at skabe en bedre balance bag kameraet," siger Claus Ladegaard.
Den etniske mangfoldighed har ikke oplevet samme fremskridt som den kønslige. De kommende år vil Filminstituttet opprioritere fokus på etnisk mangfoldighed.
Biografåret 2023
Filmåret 2023 ser også ud til at blive stærkt. Årets første tre måneder rummer ikke mindre end 14 danske premierer – heraf to dokumentarfilm.