Adolf Hitler-rap og japanske bikinipiger / DOX TEMA

Pumpehuset var proppet til randen, da titlen som vj-verdensmester i YouTube-battle blev uddelt.

Unge københavnere strømmede til Pumpehuset torsdag aften, da CPH:DOX inviterede til det visuelle svar på iPod battle; YouTube battle. Den danske dokumentarist Michael Noer (”De Vilde Hjerter”) var vært for arrangementet, hvor 16 hold dystede i at overgå hinanden i de mest underholdende, mærkværdige og langt ude YouTube-klip. Klippene inkluderede alt fra en Adolf Hitler rap til japanske piger i bikini og sneakers der sang "I Have a Bad Case of Diarrhea". Deltagere battlede mod hinanden to og to, mens publikum afgjorde konkurrencens vindere og tabere ved at huje og bue. Den 19-årige ålborgske vinder, Daniel, gik hjem med en Playstation PSP og en hel del kys fra unge fans.

Se nogle af aftenens mest populære YouTube-klip:

Tags: