Aktuelle danske film i London og New York

Pressemeddelelse19.09.2002
Leth i New York 12. - 18.
september
Med et program, der spændte fra "En forårsdag i helvede"
(1976) til den splinternye "Nye scener fra Amerika" præsenterede Det
Danske Filminstitut i samarbejde med Generalkonsulatet og Scandinavia
House i New York en stor retrospektiv serie af Jørgen Leths værker med
verdenspremiere på "Nye scener fra Amerika" fredag den 13. september.

Allerede den 11. september kunne man i Newsday læse, at
"It may be that the best film related to Sept. 11 (...) was made by a
Danish poet, filmmaker and bicycle-racing enthusiast (...) and never
mentions Sept. 11" og videre: "Shot in the tableaux fashion of the
previous film and employing a wistful / mythic John Cale score, 'New
Scenes' is a subjective, New York-centric, eccentric, 35-minute snapshot
tour of the United States (.) that doesn't need to please, doesn't strive
to, but simply goes about its business (or art)."
I anledning af udstillingen har Det Danske
Filminstitut udgivet et særnummer af bladet FILM om Jørgen Leth, som
findes på:

http//www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=10310
"The Danish Wave" i London 11. -17.
oktober
I anledning af det danske EU-formandskab, har Det Danske Filminstitut
sammensat et program af nyere danske film, et par klassikere og en
håndfuld filmskolefilm. Programmet blev første gang vist i Paris i juli,
og bliver nu præsenteret i London for senere at rejse videre til Moskva og
Berlin.
Visningerne foregår i samarbejde med lokale biografer og ambassader og
omfatter bl.a. film af Carl Th. Dreyer, Jørgen Leth, Thomas
Vinterberg, Per Fly, Ole Christian Madsen og Tómas Gislason, samt førende
kortfilm- og dokumentarfilminstruktører som Jesper Jargil og Klaus
Kjeldsen.
Der er pressemøde i London i dag.
Det trykte program vil blive offentliggjort på: http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/index_english.asp?pid=1870
Pressebilleder: www.pressroom.dfi.dk
Yderligere information:
Agnete Dorph Stjernfelt 33 74 35 05agnetes@dfi.dk