"Amandas 2 verdner" vises på TV 2 søndag den 12. oktober

Billede til artiklen Amandas 2 verdner vises på TV 2 søndag den 12. oktober
TV 2 viser på søndag kl. 08:50 første del af Anders Gustafssons dokumentarfilm "Amandas 2 verdner". Filmen handler om 11-årige Amanda, der er skilsmissebarn og bor skiftevis hos sin mor og sin far, der begge har stiftet nye familier.

"Jeg bekymrer mig alt for meget om alt muligt, jeg ikke skal bekymre mig om. Det er mærkeligt," siger Amanda, men egentlig er det slet ikke så mærkeligt. For som filmen skildrer, og som alle skilsmissebørn ved, er det ikke let at være udspændt mellem to hjem, to familier og to voksne viljer.

TV 2 viser "Amandas 2 verdner" som en serie i tre afsnit - følg med fra på søndag og de to efterfølgende søndage. Filmen distribueres af Det Danske Filminstitut.

Læs mere om "Amandas 2 verdner".
Tilføj første afsnit på TV 2 til din kalender.