Amsterdam dokumentarfilmfestival med 8 danske film

16.
november 2004
Helt exceptionelt er fem
danske film i år udtaget til konkurrence på Den Internationale
Dokumentarfilmfestival i Amsterdam, IDFA, den vigtigste
dokumentarfilmbegivenhed på verdensplan. I alt deltager otte danske film i
det officielle program på festivalen, der afholdes 18.-28.
november.
Man kan læse mere om de
deltagende film på Det Danske Filminstituts website om IDFA på www.amsterdam.dfi.dk, hvor man også
kan orientere sig i det nyeste nummer af Filminstituttets blad, FILM, som
omdeles ved IDFA.
Lars Johanssons "Den
tyske hemmelighed" og Jeppe Røndes "The Swenkas" vises i
hovedkonkurrenceprogrammet med produktioner af mere end en times varighed.
Her vil ca. 20 film kæmpe om Joris Ivens Prisen.
Michael Klints "Get a
Life" og Nahid Perssons "Prostitution bag sløret" er blandt ca. 20 film i
festivalens konkurrenceprogram for film af mindre end en times varighed,
den såkaldte Silver Wolf Competition.
I konkurrenceprogrammet
First Appearances deltager Max Kestners dokumentarfilm "Rejsen på
ophavet", der netop har modtaget en Special Mention på Københavns
dokumentarfilmfestival cph:dox.
I festivalens serie med
børnedokumentarfilm, Kids & Docs, hvor dansk film sædvanligvis er flot
repræsenteret, deltager tre film, Anders Gustafssons "Fluen", Laila Hodell
og Bertel Torne Olsens "Biernes by", Jannik Splidsboels "Louise og Papaya
- min usynlige veninde".
Alle film er eller vil
senere indgå i Det Danske Filminstituts distribution på dvd eller video.

Det Danske Filminstituts website om IDFA: www.amsterdam.dfi.dk
International Documentary Filmfestival Amsterdam, IDFA: www.idfa.nl Tidligere DFI nyhed om IDFA:
www.dfi.dk/sitemod/moduler/generelle_moduler/presse_modul/index.asp?pid=200&id=1434
For yderligere oplysninger, kontakt: Det Danske
Filminstitut
Anne Marie Kürstein, 3374 3609, kurstein@dfi.dkAnnette Lønvang, 3374
3556, annettep@dfi.dk Lars
Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk