Animation uden grænser

Billede til artiklen Animation uden grænserFire danske elever fra Animationsskolen i Viborg får i løbet af 2008 mulighed for at udvikle nye færdigheder sammen med 12 andre elever fra animationsskoler i Tyskland, Frankrig og Ungarn.

Det er EU's MEDIA-program, der netop har støttet animationsskolen med 1,4 mio. kr. til projektet Animation Uden Grænser. De 16 elever får undervisning i alle animationsfilmens processer: fra idéudvikling over produktionsprocesser og produktionsstyring til distribution og afsætning.

Målet med projektet er at styrke samarbejdet i den europæiske animationsbranche, og der bliver sat særligt fokus på udviklingen af nye genrer, teknikker og medier.

Morten Thorning, studierektor ved Animationsværkstedet udtaler: "Det internationale perspektiv er en afgørende forudsætning for en stærk animationsbranche, samtidig med at det er nødvendigt for, at vi kan være pionerer."

The Animation Workshop i Danmark: www.animwork.dkMEDIA Desk Denmark:

www.mediadesk.dk
www.mediadesk.dk