Anthony Dod Mantle: Verdens bedste fotograf

Billede til artiklen Anthony Dod Mantle: Verdens bedste fotograf
Dansk-briten Anthony Dod Mantle blev kåret som bedste filmfotograf, da den amerikanske sammenslutning af filmanmeldere The National Society of Film Critics lørdag den 3. januar udpegede filmbranchens fremmeste præstationer i 2008.

Dod Mantle vandt prisen "Best Cinematography" for sit arbejde på filmen "Slumdog Millionaire".

Siden Dogme-dagene har Anthony Dod Mantle bl.a. været fast mand på Thomas Vinterbergs filmhold og foretrukket af Lars von Trier, senest ved indspilningen af "Antichrist".

En pris til samlingen

Den produktive fotograf er tidligere blevet belønnet og vandt i 2004 både Bodil- og Robert-priser, mens han i 2003 blev kåret som årets europæiske filmfotograf ved European Film Awards.Kuriosum
Lars von Trier har ved flere lejligheder 'drillet' Anthony Dod Mantle ved at opkalde bizarre biroller efter ham. Derfor hedder dommeren, som dømmer Björk til døden i "Dancer in the Dark", Anthony Dod Mantle, ligesom en mand ved samme navn stedes til hvile i "Breaking the Waves" med ordene "Anthony Dod Mantle you are a sinner. You deserve your place in hell". Og Den amerikanske pris placerer ham i fornemt selskab.

Blandt uddelingens øvrige vindere er Sean Penn for "Best Actor" med filmen "Milk" og Mike Leigh for "Best Director" og "Best Screenplay" med filmen "Happy-Go-Lucky", som desuden hjemtog priserne "Best Actress" og "Best Supporting Actor" for hhv. Sally Hawkins' og Eddie Marsans bærende roller. Prisen for årets bedste film gik til den animerede dokumentarfilm "Waltz With Bashir".

(Red. den 12. januar: "Slumdog Millionaire" vandt den 11. januar hele 4 Golden Globe Awards for bedste film, instruktør, manuskript og original musikkomposition.)

Interview med Anthony Dod Mantle fra 2004 i FILM #34
"Slumdog Millionaire" på IMDb