Årets Buster-priser er uddelt

BØRN & UNGE. Det var en festlig afslutning på den årlige Buster Filmfestival, da der fredag den 25. september blev overrakt priser ved hele to prisoverrækkelsesfester. Der blev i alt uddelt 11 priser i løbet af fredagens arrangementer.

Fredag morgen var ekstra festlig, da Buster Filmfestival blev afsluttet med manér ved en prisoverrækkelse i Nordisk Film Palads i København. Børnejuryens to priser samt Politikens Publikumspris blev overrakt, mens de otte resterende priser blev tildelt ved en prisfest i EDISON om aftenen. 

Busters publikum havde afgjort, hvem der skulle modtage "Politikens Publikumspris", mens fire juryer kårede de andre vindere.


Politikens Publikumspris

"Kaptajn Sabeltand og skatten i Lama Rama" af Lisa Marie Gamlem og John Andreas Andersen

Prisen er valgt af BUSTERs publikum, som har afgivet deres stemmer efter at have set de film, der er nominerede til publikumsprisen. Filmen vinder markedsføring i Politiken i forbindelse med en eventuel dansk biografpremiere. 

Kaptajn-Sabeltand01
"Kaptajn Sabeltand og skatten i Lama Rama" blev vinderen af børnejuryens pris for bedste film

Børnejuryens priser

Nordisk Film Fondens Bedste Film til Børn

"Operation Arktis" af Grethe Bøe-Wall

Med prisen for bedste film modtager den norske films instruktør Grethe Bøe-Waal 3.000 euro. Prisen er sponsoreret af Nordisk Film Fonden.

Nordisk Film Fondens Bedste Børneskuespiller

Helena Pieske (Miechen i "Spindelvævshuset")

Den unge skuespillerinde Helena Pieske modtager med prisen 1.000 euro. Prisen er sponsoreret af Nordisk Film Fonden. 

spindelvaev01
Helena Pieske er den unge pige, der går forrest af de tre børn i stillbilledet fra "Spindelvæv"

Busters Ærespris – hyldest til en dansk filmperson

Nina Crone

Busters motivation: Hun står bag en perlerække af mindeværdige børnefilm, bl.a. klassikeren, som har lagt navn til vores festival, den uforglemmelige "Busters verden". Senest har hun givet os animationsversioner af Ole Lund Kirkegaards elskede børnebøger, der på fornemmeste vis lægger sig op ad forfatterens skelsættende illustrationer. Vi er utroligt beærede over i år at kunne overrække BUSTERs Ærespris til en særlig dame, en kvinde med visioner og en filmskaber, som ikke er bange for at give sig i kast med historier til børn: filmproducent Nina Crone - uden Nina, ingen BUSTER!

min-lille-soester01
"Min lille søster" modtog den internationale jurys pris for bedste film og bedste manuskript

Den internationale jurys priser

Danske Filminstruktørers Bedste Film til Børn

"Min lille søster" af Sanna Lenken

Instruktøren Sanna Lenken modtager med prisen 3.000 euro. Prisen er sponseret af Danske Filminstruktører. 

Danske Dramatikeres Bedste Manuskript til Børn

Instruktør og manuskriptforfatter Sanna Lenken for filmen "Min lille søster"

Sanna Lenken modtager med prisen 3.000 euro. Prisen er sponseret af Danske Dramatikere. 

Special mention

"Trækfugle" af Olivier Ringer

being-1401
"Being 14" modtog ungdomsjuryens Special Mention

Ungdomsjuryens priser

Bedste Film til ungdom

"Young Tiger" af Cyprien Vial

Instruktøren Cyprien Vial modtager med prisen 3.000 euro.

Bedste Ungdomsskuespiller

Abbey Hoes for hendes rolle i "Nena".

Skuespilleren modtager med prisen 1.000 euro. Prisen er sponseret af Dansk Skuespillerforbund.

Special Mention

"Being 14" af Hélène Zimmer

nena01
Abbey Hoes i "Nena"

Kortfilmjuryens pris 

Politiken-Fondens Bedste Kortfilm

"Klippet" af Geneviève Dulude-Decelles (Canada)

Instruktøren modtager med prisen 2.000 euro. Prisen er sponseret af Politiken-Fonden. 

Tags: