Årets BUSTER-vindere er kåret

BUSTER. Den 11 dage lange filmfestival for børn og unge sluttede af med galla, prisoverrækkelse og verdenspremiere på superheltefilmen "Antboy" i fredags, den 13. september.

BUSTER Filmfestival uddelte ti priser. De fire juryer: den internationale-, børne-, ungdoms- og kort- og dokumentarjuryen kårede vinderne, sammen med publikum der stemte på kandidater til "Politikens Publikumspris". Priserne på mellem 750 og 3.000 euro blev tildelt vinderfilmenes instruktør eller skuespiller.

Børnejuryens priser samt "Politikens Publikumspris" blev uddelt til afslutningsgallaen fredag formiddag i Palads, mens de resterende priser blev overrakt til vinderne ved prisoverrækkelsen i Cinemateket om aftenen.

Vinderne

BUSTERs Ærespris – hyldest til en dansk filmperson

Per Holst

Politikens Publikumspris

"Clara og bjørnenes hemmelighed"

Politiken-Fondens Bedste Kortfilm

"Kanin og Hjort"

Bedste Dokumentarfilm

"Approved for Adoption"

Danske Filminstruktørers Bedste Film til Børn

"Raketten"

Danske Dramatikeres Bedste Manuskript til Børn

"Mor, jeg elsker dig"

Nordisk Film Fondens Bedste Film til Børn

"Kragernes Dag"

Nordisk Film Fondens Bedste Børneskuespiller

Sitthiphon Disamoe i "Raketten"

Bedste film til Ungdom

"Lilet Never Happened"

Bedste Ungdomsskuespiller sponseret af Dansk Skuespillerforbund

Deniz Hasgüler i "Jîn"

Billeder og lyd fra formiddagens prisoverrækkelse


Verdenspremiere på superheltefilm

Ved afslutningsgallaen var der verdenspremiere på Ask Hasselbalchs spillefilmsdebut "Antboy". Børnefilmen fortæller historien om 12-årige Pelle Nørhmann, der ved et skæbnetræf bliver bidt af en myre og opdager, at han har fået dens styrke og egenskaber. Med hjælp fra sin eneste ven, tegneserienørden Wilhelm, udvikler Pelle en hemmelig identitet: Superhelten Antboy. Snart viser det sig, at Pelle ikke er den eneste i byen med superkræfter. Og da superskurken Loppen melder sig på banen, må Antboy for alvor træde til.

Billeder og lyd fra aftenens prisoverrækkelse



Lyd fra uddeling af "Nordisk Film Fondens Bedste Film til Børn"


Lyd fra uddeling af "Politikens Publikumspris"

Se vinderne i højre kolonne. Læs mere på www.buster.dk.

Tags: BUSTER 2013