Opdateret den 26. februar
* Begrebet Awards Season anvendes om perioden fra oktober til februar, hvor en række vigtige internationale filmnomineringer og prisuddelinger finder sted med kulmination i sæsonens største filmbegivenhed, Oscar-festen i Los Angeles. Redaktionen følger løbende shortlists, nomineringer og prisuddelinger, også med et særligt lokalt blik på de nordiske og europæiske prisceremonier.
Kommende prisuddelinger
Independent Spirit Awards, prisuddeling 27. februar
"The Look of Silence" er nomineret til en Independent Spirit Award for bedste dokumentarfilm. Der er seks nominerede film i kategorien. Priserne uddeles lørdag den 27. februar, dagen før Oscar-showet.
Independent Spirit Awards 27. februar
Oscar
Academy Awards, 28. februar
Tobias Lindholms "Krigen" er nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede spillefilm, og Joshua Oppenheimers "The Look of Silence" i kategorien bedste lange dokumentar. Slaget afgøres den 28. februar i Los Angeles.
Prisvindere
Satellite Awards
"The Look of Silence" delte prisen for bedste dokumentar med Asif Kapadias "Amy", da International Press Academy uddelte Satellite Awards den 21. februar i Los Angeles. International Press Academy er en af verdens største underholdningspresseorganisationer og har medlemmer i hele verden.
Cinema Eye Honors
"The Look of Silence" tre Cinema Eye Honors i New York. Filmen modtog hovedpriserne for Outstanding Achievement in Nonfiction Feature Filmmaking, Outstanding Achievement in Direction og Outstanding Achievement in Editing. Cinema Eye hyldede den 27. oktober Adi Rukun fra "The Look of Silence", Yula fra "Something Better to Come" og Paul Mangwana fra "Democrats", da de offentliggjorde deres liste med 15 uforglemmelige hovedpersoner i årets dokumentarfilm.
Cinema Eye Honors 13. januar
IDA Awards
"The Look of Silence" vandt den 5. december den største pris, i hovedkategorien med dokumentarfilm af spillefilmlængde, ved IDA Awards i Los Angeles. Prisen uddeles af The International Documentary Association (IDA).
IDA Documentary Awards 5. december
Gotham Awards i New York
Joshua Oppenheimers "The Look of Silence", produceret af Signe Byrge Sørensen, blev den 30. november kåret som bedste dokumentarfilm ved uddelingen af Gotham Independent Film Awards i New York. Den var en af fem nominerede.