"Bagland" udvalgt til Berlin Filmfestival

Pressemeddelelse28. november 2003
Anders Gustafssons
danske ungdomsfilm "Bagland" er udvalgt til at deltage i et nyt
konkurrenceprogram for ungdomsfilm under den kommende Berlin Filmfestival,
som afholdes 5.-15. februar 2004.
Berlin Filmfestivalens
ønsker med det nye initiativ at vise ambitiøse og underholdende film for
publikummet over 14 år, og det er Berlinalens børnefilmfestival,
Kinderfilmfest, der står for den nye ungdomssektion, kaldet 14plus. I
første omgang satses der på seks film i programmet, og en jury bestående
af fem personer over 14 år vil uddele en Krystalbjørn for Bedste
Ungdomsfilm.
I "Bagland" bor den
17-årige Mille på ungdomspension. Hun ønsker at komme væk og videre med
sit liv, men det kan være svært at rykke, når der er mange valg, og man er
forelsket.
Stephanie Leóns modtog
den Gyldne Svane for Bedste Kvindelige Skuespiller på Copenhagen
International Film Festival for sin hovedrolle som Mille. Filmen modtog
den 9. november prisen for bedste nordiske film på den nystartede Nordisk
Filmfestival i Frederikshavn. "Bagland", der er produceret af Nimbus Film,
får dansk biografpremiere den 25. december.
Udvælgelsen af film til
Berlinalens filmserier og konkurrenceprogrammer er endnu ikke færdig, og
der er stadig store forventninger om at se flere danske film i
Berlin.
Berlin Filmfestival: www.berlinale.de
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Lizette Gram, 24 82 37
58, lizetteg@dfi.dkLars
Fiil-Jensen, 33 74 35 59, larsf@dfi.dk