CANNES 2009: Fotografen på Lars von Triers Guldpalme-kandidat "Antichrist", Anthony Dod Mantle, har netop vundet en Oscar for "Slumdog Millionaire". Mantle og Trier er beslægtede ånder.
Lars von Trier og hans fotograf på gyseren "Antichrist", Anthony Dod Mantle, har det samme overordnede kunstneriske sigte. Af temperament og sindelag er de begge grænseoverskridere og bevæger sig helst ud i hidtil ukendte egne af den filmiske udtryksform.
Hvad man end kan vente sig af den omhyggeligt hemmeligholdte "Antichrist", så synes én ting derfor sikker: Der er en ekstraordinær visuel oplevelse i vente, formidlet af den fotograf, der netop har vundet en Oscar for sin svimlende virtuose og fornyende fotografering af Danny Boyles "Slumdog Millionaire".
Tablte 11 kilo
Englænderen Anthony Dod Mantle, der er halvt skotte, var næsten 30 gammel, før han i 1984 bosatte sig i Danmark efter at være blevet forelsket i en dansk kvinde.
Men da han kort efter ankomsten til Danmark meldte sig som elev på Den Danske Filmskole, tog den fireårige fotografuddannelse og siden har haft fast base i Danmark, har det danske filmmiljø i høj grad betragtet Dod Mantle som one of us.
Og alligevel ikke helt. For Dod Mantle viste sig fra starten som fotografen, der aldrig tog noget for givet og altid var villig til at prøve nye veje. En ildsjæl, der brændte for sine projekter - på samme måde, som da han sprintede gennem Mumbais slum under optagelserne til "Slumdog Millionaire" og tabte 11 kilo for at give biograftilskueren en unik visuel oplevelse.
Det var ikke tilfældigt, at det netop var Dod Mantle, der var fotograf på to af de fire første Dogme-film, Thomas Vinterbergs "Festen" (1998) og Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999). Dogmefilmenes verdenssucces gjorde det håndholdte digitalkamera til mode og Dod Mantle selv til skydeskive for mere konservative fagfæller, der så standens traditioner truet af den digitale hærgen.
"Man er bange for det nye og klynger sig til metoder, man har prøvet før," udtalte Mantle selv i den anledning. "Jeg har svært ved at forstå det, for uforudsigeligheden er da en kvalitet, man skal gå efter. Filmsproget skal fornyes!"
Trier og Boyle
I tråd hermed pointerede Mantle straks, at han på ingen måde ville låses fast i rollen som Mr. Dogme.
Hans senere udvikling viser da også, at hans visuelle formåen rækker langt videre. Det er især Mantles samarbejde med Lars von Trier og med englænderen Danny Boyle, der har placeret ham i første række blandt europæiske filmfotografer.
Han var manden, der stod for den filmiske gennemførelse af Lars von Triers radikalt stilfornyende dramaer, "Dogville" (2003) og "Manderlay" (2005), optaget i næsten tomme studierum.
Og hans samarbejde med Danny Boyle udmøntede sig i en visuelt bemærkelsesværdig tv-film, "Vacuuming Completely Nude in Paradise" (2001), et visuelt forstudie til "Slumdog Millionaire". I den mere beskedent anlagte tv-film saboterer Dod Mantles ekstremt bevægelige og dynamiske kamera den socialrealisme, emnet lægger op til, og skaber en form for neo-ekspressionisme med masser af skæve vinkler og utraditionelle kompositioner.
"Der var tale om et slags ægteskab mellem mit kamera og en monstrøs større-end-livet-figur, en manisk støvsugersælger, som spilles af den tykke Timothy Spall, der især er kendt fra Mike Leigh film," fortæller Mantle.
"Så jeg skulle visuelt finde den febrilske sælger-energi, der går gennem hele Spalls væsen."
Ikke teknikken, men ånden bag
Den næste Boyle-Mantle-film, science fiction-dramaet "28 dage senere" (2002), blev optaget med både digital video, super 8mm og 35mm. Også "Slumdog Millionaire" drager fordel af en utraditionel teknik, små kameraer og en originalt tænkende fotograf, der optager med katteagtig smidighed under de vanskeligst tænkelige forhold.
Men det er ikke de tekniske udfordringer, der primært interesserer Dod Mantle. Som han selv udtrykker det:
"For mig er det ikke selve teknikken, men ånden bag en film, der får mig tændt på et projekt. Og det er ikke tilfældigt, at jeg har arbejdet med mange instruktører, der har en solid virkelighedsforankring og føler, at de har en personlig sandhed at fortælle - det er netop det åndelige slægtskab, det tætte samarbejde, jeg søger."