Biblioteksudlån over nettet

Nu er det muligt i de første kommuner at streame film via biblioteket. Seks kommuner har indgået aftaler med Filmstriben.dk, så lånerne kan se film fra biblioteket derhjemme – helt gratis og lovligt.

Indtil videre er følgende kommuner med i initiativet:

  • Guldborgsund Kommune
  • Næstved Kommune
  • Randers Kommune
  • Ringsted Kommune
  • Skanderborg Kommune
  • Vejle Kommune

For at kunne se film fra biblioteket kræves der blot, at man er registreret som låner på kommunebiblioteket og er bosiddende i den pågældende kommune.

Filmstriben har 110 spillefilm og 43 kort- og dokumentarfilm til fjernlån. Allerede i år bliver ca. 100 flere film tilgængelige på Filmstriben, og det forventes, at der fremover tilføjes 200-300 spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm om året.

Filmstriben fungerer kun på Windows-baserede computere med Internet Explorer.

Filmstriben.dk