I de fleste små biografsale sidder publikum på snorlige stolerækker og kigger op på et fladt lærred. Men sådan er det ikke i Biffen i Aalborg. Her buer stolerækkerne samt selve lærredet let, og det er en helt speciel grund til ifølge biografens daglige leder, Karin Fast.
"Det buede lærred er valgt for dybdeskarphedens skyld. Men de buede stolerækker har et helt andet formål: at skabe et mere intimt rum, hvor publikum ser filmene sammen i stedet for hver for sig, som de gør i de fleste andre biografer med lige stolerækker."
Fakta
Portrætserie om danske biografer
Over de kommende måneder bringer Det Danske Filminstitut portrætter af en række danske biografer rundt omkring i landet. I portrætterne møder vi de mange ildsjæle, der på forskellig vis styrker film- og kulturbevidsthed i de danske lokalområder.
Om Biffen
Biffen ligger i dag i kulturcentret Nordkraft i Aalborg. Foruden regulere filmvisninger huser biografen en række særarrangementer, heriblandt kortfilmsfestivalen Filmkraft og skolebiografordningen Med skolen i biografen, der afholdes i samarbejde med det danske filminstitut . Biografen er foreningsdrevet og har ud over de fire fastansatte en række frivillige, som hjælper til med den daglige drift og selv tager initiativer til nogle af biografens mange aktiviteter.
Biografstøtte
Det Danske Filminstitut kan yde projektstøtte til etablering og modernisering af danske biografer og til biografinitiativer, samt yde driftsstøtte til danske kunstbiografer.
Læs mere
Salens indretning er på mange måder karakteristisk for kunstbiografen Biffen, der foruden Karin Fast drives af tre fastansatte og en flok engagerede frivillige. Her er der fokus på at skabe trygge rammer om unikke biografoplevelser, der starter allerede fra det øjeblik, hvor publikum træder ind i biografens hyggelige caféområde, der prydes af klassiske filmplakater og gammelt fremvisningsudstyr.
Kærligheden til filmen og den generelle gode stemning er blandt grundene til, at Biffen har så engagerede gæster og frivillige, mener studerende og frivillig Jens Malmberg, der selv er meget aktiv i biografen. Ud over sin faste operatørtjans har han været initiativtager til en række af Biffens mange aktiviteter, heriblandt en filmklub for studerende og en kulturredaktion, hvor gymnasieelever får mulighed for at anmelde film.
"Her kan man virkelig dyrke sin filmpassion," påpeger han og tilføjer, "Men Biffen er jo ikke kun en biograf, det er også et sted, man har lyst til at være".
Biffen og det gode samarbejde
"Skyggen af Emma" af Søren Kragh Jacobsen var den første film på programmet, da Biffen slog dørene op for første gang i april 1989. Allerede inden for de første år lykkedes det den, på det tidspunkt, lille biograf at få etableret et fast publikum og skabe sig et renommé i biografverdenen og hos de vigtigste filmudlejere. Tingene tog dog først for alvor fart, da Karin Fast og hendes daværende kompagnon Orla Nielsen stiftede Cinema Aalborg, et netværkssamarbejde på tværs af kulturinstitutioner i Aalborg.
Formålet var at forstærke de filmkulturelle dimensioner i de enkelte institutioner, der blandt andet indbefattede Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Symfoniorkester. Projektet var en stor succes og selvom det i dag officielt er ophørt, har det dannet grundlag for Biffens forsatte fremgang den dag i dag, mener Fast.
"Gennem Aalborg Cinema blev vi rigtig gode til at arbejde sammen på tværs af kulturinstitutionerne. Vi bruger stadig kontakterne og samarbejdserfaringen til at sætte rigtig mange ting i gang."
Den gode kontakt til det lokale kunstmiljø er særligt vigtig for Biffens kommunikationsmedarbejder Marianne Knudsen, som blandt andet står for at arrangere særlige filmvisninger, hvor smalle film akkompagneres med foredrag eller lignende. I forbindelse med biografens smalfilmserie "De smukke og de særlige" inviterede hun for eksempel kunstsamler Martin Nielsen til at præsentere dokumentarfilmen "Peggy Guggenheim: Art Addict" der handler om kunstsamlerikonet Guggenheim.
"Selvom det var en smal film, så var der fyldt sal. Folk kom til at sidde på trappen, for det ville de altså bare høre", siger Knudsen, og tilføjer, at biografen ikke har råd til at betale de udefrakommende bidragydere, "så det er altså noget, folk gør for interessens skyld – og for biografen og den gode film. "
Hvert år huser Biffen kortfilmsfestivalen Filmkraft.
Bredt som smalt
Biffen har en række andre filmklubber og arrangementer, der sætter fokus på den smalle film. For nyligt er biografen kommet med i Biografklub Danmark og har de seneste år udvidet programmet, så der nu også er blevet plads til de bredere titler.
Det er nærmest umuligt at drive en "ren" kunstbiograf uden for København, forklarer Karin Fast, som dog mener, at de brede film kommer de smalle titler til gavn.
"Da vi begyndte at vise de lidt bredere titler, så løftede de smalle film sig også. Tag for eksempel en film som 'Marguerite', en fransk film om en operasanger uden en tone i livet. Publikum kender hverken skuepillerne eller instruktøren og har derfor ingen forudsætninger for at se filmen. Men sætter man traileren på foran f.eks 'Carol', så finder folk lige pludselig ud af, at den anden film eksisterer, og at den godt kunne være noget for dem. Og så kommer de tilbage og ser den en anden dag"
"Om filmen er bred eller smal, så skal den have noget på hjerte", fortsætter Karin Fast, som mener at den gode, engagerende kunstoplevelse kan være en vigtig øjenåbner.
"Hvis vi kan give publikum en oplevelse, som de ikke havde regnet med, så har Biffen gjort det, den er sat i verden for. Det er vigtigt for os som mennesker at blive påvirkede, engagerede – og det kan den gode filmoplevelse hjælpe med."
Biffen har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut ad flere omgange, senest i 2016 hvor biografen sammen med en række andre art cinemas modtog driftsstøtte.
Biffen er indrettet med filmplakater og gammelt visningsudstyr for at skabe den helt rette filmstemning.
