Bille August filmer Karen Blixens unge år

Bille August skal instruere Regner Grastens Films "Tanne" om Karen Blixens unge år.

Karen Blixen kan være godt filmstof. Det har vist sig med både Sydney Pollacks filmatisering af Karen Blixens roman "Mit Afrika" og Gabriel Axels "Babettes gæstebud".

"Mit Afrika" med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne modtog syv Oscars, og en million danskere løste billet til filmen. "Babettes gæstebud" vandt Danmarks første Oscar for bedste udenlandske spillefilm.

Nu følger Bille August og Regner Grasten op med en helaftensfilm om "Tanne". Den internationalt beundrede forfatterinde Karen von Blixen-Finecke blev af sin familie nemlig blot kaldt Tanne.

Peter Asmussen har skrevet manuskriptet om Tannes unge år, frem til hun som 28-årig i Napoli stiger ombord på en båd for at sejle til Afrika, hvor hun fra 1914 til 1931 ejede og drev en kaffeplantage.

Optagelserne til "Tanne" foregår i 2011 og 2012, og der er forventet premiere i 2012.

http://www.hammerpr.dk/showtext.aspx?textid=358&from=Karen Blixen