Bille Augusts "Return to Sender" til Toronto Filmfestival

Pressemeddelelse25.
august 2004
Bille Augusts nye
spillefilm "Return to Sender" er udtaget til den prestigefulde Toronto
International Film Festival, der afholdes 9.-18. September. Filmen bliver
vist ved en særlig galla-screening, og Bille August, Connie Nielsen, Kelly
Preston og Tim Daly vil selv være til stede i Toronto.
"Return to Sender" er en
thriller om den kyniske Frank, der skriver sammen med dødsdømte indsatte
for at få indblik i deres tanker og følelser og derefter sælger deres
breve til den kulørte presse. Da han forelsker sig i en kvinde, som er
dødsdømt for at have kidnappet og myrdet et barn, forandres han. Frank vil
gøre alt for at bevise, at hun er uskyldig. Filmens vigtigste roller er
besat af Connie Nielsen, Aidan Quinn, Kelly Preston og Tim
Daly.
"Return To Sender" er
produceret af Michael Lunderskov for Moviefan Scandinavia og har modtaget
DFI-støtte gennem konsulentordningen. Manuskriptet er af Robert Wade og
Neal Purvis, der tidligere bl.a. har leveret manuskript til James
Bond-filmene "The World is not Enough" og "Die another Day". "Return to
Sender" får premiere i de danske biografer 24. juni
2005.
Susanne Biers
"Brødre" er også udtaget til festivalen og deltager i serien
"Contemporary World Cinema".
Toronto International
Film Festival: www.bell.ca/filmfest
"Return to Sender" DFI
fact sheet: www.dfi.dk/dfi/english/featurefilms/10810.htm

For yderligere oplysninger:
Det Danske FilminstitutLizette Gram, 3374 3506, lizetteg@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk