Biografsucces for dansk film i 2001

Ifølge en
estimeret opgørelse fra Det Danske Filminstitut er der i årets første fire
måneder solgt knap 1,5 mio. billetter til danske film, hvilket svarer til
en markedsandel på 35%.
1,5 mio. billetter
er et usædvanligt højt tal, idet der de sidste fem år gennemsnitligt er
solgt ca. 2 mio. billetter om året til danske film.
Der er i det hele
taget solgt flere billetter end normalt i perioden. I forhold til sidste
år er der tale om en stigning på ca. 7% i det samlede billetsalg. En
udvikling der formodentlig primært kan tilskrives vinterens og forårets
store trækplaster, Lone Scherfigs 'Italiensk for begyndere' (Zentropa),
som ved udgangen af april har solgt i alt 835.000 billetter, heraf 570.000
i år. 'Italiensk for begyndere' og Wikke & Rasmussens
'Flyvende Farmor' (Græsted Film) - med 240.000 solgte billetter - har
tilsammen solgt over halvdelen af billetterne til de danske film. Andre
film, der har bidraget til den høje nationale andel i de fire måneder, er
især 'Blinkende lygter' og 'Bænken', men også 'Ørkenens Juvel', 'Prop og
Berta', 'En sang for Martin' og 'Grev Axel'.
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
FilminstitutJimmy Bredow, 33 74 35 17 eller 23 32 11 91, jimmyp@dfi.dkLars Fiil-Jensen, 33 74
35 59 eller 20 32 81 21, larsf@dfi.dk