Blev gravid og hentede en Oscar-nominering hjem

OSCAR. Den danske instruktør Elvira Lind er blevet Oscar-nomineret for sin første fiktionsfilm, den amerikanskproducerede kortfilm 'The Letter Room' om indestængt kærlighedslængsel i et fængsel. Filmen kan hun takke sin graviditet for, idet der pludselig ikke var tid til at stable en dokumentar på benene.

Den danske dokumentarist Elvira Lind, der bor i New York og har stået bag dokumentarfilmene 'Songs for Alexis' og 'Bobbi Jene', gav sig egentlig i kast med sin første fiktionsfilm af praktiske årsager: Hun havde fået lagt et dokumentarprojekt ned og kunne ikke nå at skabe en ny dokumentarfilm, før hun syv måneder senere skulle føde sit andet barn. Og hun havde i dén grad brug for at udlade kreativ energi, inden tilværelsen igen ville stå på amning og bleskift. 

Hvad med at skabe en kortfilm, foreslog hendes amerikanske producerveninde Sofia Sondervan. Og hendes mand, Hollywood-stjernen Oscar Isaac, mindede hende om den historie om kærlighedsbreve i et fængsel, som hun havde brygget på i årevis. Elvira Lind greb bolden – og spillede den så talentfuldt, at hun nu er Oscar-nomineret for kortfilmen 'The Letter Room'.

Får frataget sit privatliv

Her spiller Oscar Isaac hovedrollen som den empatiske og ensomme fængselsbetjent, Richard, der får tildelt en ny opgave om at læse de breve igennem, som de indsatte modtager i fængslet, og bliver optaget af en særligt romantisk brevskriver. Ideen har instruktøren fået fra en blanding af en podcast om romantiske breve, skrevet imellem fængslede mænd og en kvinde, og Elvira Linds ubehag ved det amerikanske fængselssystem, der med danske øjne er baseret på meget lange straffe.

"Jeg forestiller mig, at man som indsat, der måske er afskåret fra verden i 20-30 år, i den grad kan have behov for et brev," fortæller instruktøren fra sit hjem i New York. "Da jeg opdagede, at de indsattes breve bliver censureret, tænkte jeg, at det eksempel på en lille, daglig rutine i fængslet var en fin måde at tale om et større problem på: At man som indsat får frataget sin menneskeret i form af et privatliv og ikke kan stole på, at man overhovedet får den information, man har krav på."

Efter at have etableret sig med sin familie i USA føltes problematikkerne omkring det amerikanske fængselssystem pludselig mere vedkommende for Elvira Lind.

"Jeg tænker på, at mine børn skal vokse op i et land med den type skræmmende systemer. Det er vigtigt at huske på, at når man tager et menneske ud af samfundet i resten af deres liv, er det ikke kun den straffede person, der får frataget sin familie. Det er også den anden vej rundt. Man ender med at straffe utroligt mange mennesker og sandsynligvis forårsage uoprettelig skade."

Mit hjerte er i den danske filmverden. Især fordi vores filmtradition bygger på kunstneriske visioner og ikke bare handler om at tjene penge.

- Elvira Lind

I filmen møder vi netop en kvinde, spillet af Alia Shawkat, hvis liv er blevet uigenkaldeligt forandret af hendes mands dom. Hun påpeger ironien i, at Richard ser sig selv som en helt, da han forsøger at hjælpe hende, samtidig med, at han arbejder et sted, der slår mennesker ihjel.

"Og det kunne man faktisk sige om alle, der lever i USA," siger Lind. "Selvom vi ikke arbejder i et fængsel, er vi stadig del af et samfund, hvis retssystem opererer med henrettelse. Det lever vi på en eller anden måde med."

Fælles om den danske humor

Elvira Lind castede sin mand i rollen, fordi – siger hun spøgende – hun forventede, at han ville være medgørlig, nu hvor hun var gravid med hans barn. Men selvfølgelig også fordi "han er enormt dygtig". 

"Jeg vidste, at han ville kunne spille rollen, som jeg ville have det, og at han også ville forstå min humor i filmen. For det var faktisk lidt svært for nogle amerikanere. De opfatter filmen som tragisk, mens jeg synes, den er vildt sjov. Dansk humor er lidt anderledes, mere subtil. Og vi tør grine, hvorimod amerikanerne ikke griner ligeså meget, når de er i tvivl," fortæller hun. 

Humoren var også en af de store fornøjelser ved at arbejde sammen med den danske klipper Adam Nielsen og de tre danske lyddesignere Philip Nicolai Flindt, Adrian Aurelius og Gregers Mærsk. 

"Det var så dejligt at grine med dem. Som danskere har vi et andet sprog sammen, og for mig som instruktør kan det være rart at diskutere min fortolkning af amerikansk kultur med nogen, der heller ikke er amerikanere. Jeg forestiller mig, at jeg skal arbejde sammen med dem på alle mine fremtidige film, ligesom jeg tænker, at Sara Stockmann, som er medproducer på 'The Letter Room', altid vil være min producer, og at jeg altid vil lave film i Danmark. Mit hjerte er i den danske filmverden. Især fordi vores filmtradition bygger på kunstneriske visioner og ikke bare handler om at tjene penge."

Højgravid på settet

Da Elvira Lind først var kommet sig over den første tøven i forhold til at kaste sig over en kortfilm, føltes det "meget naturligt" for hende at instruere fiktion. Og så var der én klar fordel: 

"Det føltes som total luksus, at jeg havde mere end én chance for at få den scene, jeg gerne ville have. I den måde, jeg laver dokumentar på, som er cinema verité, skal man fange scenen første gang. Ellers er øjeblikket mistet. Her kunne vi bare tage den en gang mere. Jeg syntes faktisk, at det var svært at tage en scene mere end to gange, for der følte jeg, at vi havde den. Producerne kunne godt være lidt nervøse over, om jeg nu tog nok takes. Men jeg tror, at jeg som dokumentarist har været vant til nærmest at klippe filmen inde i hovedet, tage en beslutning og holde mig til den. Og da vi sad i klip, viste det sig også, at vi havde det materiale, vi skulle bruge."

Oscar Isaac i 'The Letter Room'. Foto: Sam Chase

Med sin gravide mave som tikkende bombe gik det over stok og sten med filmproduktionen. Holdet optog filmen, mens Lind var syv måneder gravid, klippede lige inden, hun fødte, og lavede lyd lige efter. 

"Det var lidt tosset, men jeg nåede det. Og det var faktisk en fantastisk følelse at stå på settet og være gravid. Det var fedt at bevise, at jeg kunne. Og så grinede vi meget af, at ingen på settet kunne sige, at de var trætte eller brokke sig over lange arbejdsdage, når den højgravide instruktør stadig stod og flyttede kasser og var helt oppe at køre."

Oplevelsen har givet Lind smag for at fortsætte med fiktion, og hun arbejder nu på et spillefilmmanuskript. Samtidig er hun i gang i flere dokumentarprojekter og en podcastserie. Oven i hatten har hun og Isaac startet et produktionsselskab, MAD GENE MEDIA, sammen med nogle kolleger. Hendes liv er dog ikke det samme, som dengang hun rejste verden rundt for at følge danseren Bobbi Jene Smith til sin prisvindende dokumentar 'Bobbi Jene' fra 2017.

"Det er næsten umuligt at rejse rundt nu, hvor jeg er mor til to små børn. Det har været svært for mig at indse. Jeg savner det vildt meget og har haft en større identitetskrise omkring det. Men man kan jo ikke alting på én gang. På den måde kan det være smart at lave fiktion, fordi processen kan være mere komprimeret. Man er ikke i samme grad afhængig af andre menneskers tidsplan og skal haste rundt efter sine medvirkende med et kamera under armen. Men det skal der nok blive tid til igen."

'The Letter Room' vises på TV2 den 24. april kl. 21.50.