Bodil-priser 2010

"Antichrist" blev den store vinder ved årets Bodil-fest. Lars von Triers film modtog prisen for bedste film, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle, bedste fotografering og en særpris for lyddesign.

Søndag den 21. marts uddelte Filmmedarbejderforeningen årets Bodil-priser. Fem statuetter gik til "Antichrist", og Ole Bornedals "Fri os fra det onde" vandt med præstationer af Pernille Vallentin og Jens Andersen de to priser for bedste kvindelige og mandlige birolle.

"Blekingegade-banden" instrueret af Anders Riis-Hansen modtog en Bodil for bedste dokumentarfilm, og de to internationale Bodil-priser gik til animationsfilmene "Op" og "Waltz with Bashir".

Fakta

Hele fem gange tidligere er den kontroversielle danske instruktør Lars von Trier blevet belønnet på lignende vis af de danske filmkritikere og filmjournalister:

Forbrydelsens element (1984)
Europa (1991)
Riget (1994)
Breaking the Waves (1996)
Dogville (2003)

I alt 11 priser blev uddelt ved Bodil-festen, der fandt sted i Imperial, København:

  • Bedste danske film: "Antichrist", instrueret af Lars von Trier
  • Bedste kvindelige hovedrolle: Charlotte Gainsbourg i "Antichrist"
  • Bedste mandlige hovedrolle: Willem Dafoe i "Antichrist"
  • Bedste kvindelige birolle: Pernille Vallentin i "Fri os fra det onde"
  • Bedste mandlige birolle: Jens Andersen i "Fri os fra det onde"
  • Bedste amerikanske film: "Op", instrueret af Pete Docter
  • Bedste ikke-amerikanske film: "Waltz with Bashir", instrueret af Ari Folman (Israel)
  • Bedste fotograf: Anthony Dod Mantle for "Antichrist"
  • Bedste dokumentarfilm: "Blekingegade-banden", instrueret af Anders Riis-Hansen
  • Sær-Bodil: lyddesigner Kristian Eidnes Andersen ("Antichrist")
  • Æres-Bodil: Carsten Myllerup, Linda Krogsøe Holmberg og Jens Mikkelsen for at tage initiativ til den alternative filmskole Super16

Filmmedarbejderforeningens Bodil-pris