Bodilprisen 2019 – her er de nominerede

PRISER. Årets Bodilpriser bliver uddelt lørdag den 2. marts på Stærekassen i København med Iben Hjejle og Signe Lindkvist som værter. Danske Filmkritikere har nu løftet sløret for de nominerede.

Bodilprisen er Danmarks ældste filmpris og har været uddelt siden 1948 af Danske Filmkritikere, der er sammenslutningen af dagspressens filmskribenter. Årets prisuddeling finder sted lørdag den 2. marts kl. 20.00 ved et storslået gallashow på Stærekassen i centrum af København, og nu er sløret blevet løftet for de nominerede.

Flest nomineringer er tilfaldet Paprika Steens 'Den tid på året' og Niclas Bendixens 'Ditte & Louise', der hver er nomineret i seks kategorier. Begge film er bl.a. nomineret til 'Bedste danske film', hvor de skal konkurrere mod to spillefilmdebutanter, Gustav Möller med 'Den skyldige' og Isabella Eklöf med 'Holiday', samt Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersens animationsfilm 'Ternet Ninja'.

Bodilprisen er ikke kun for filmbranchen – der er også et begrænset antal billetter til salg, som kan købes via billetlugen.dk. Billetter koster 495 kr. + gebyr.

Læs mere om Bodilprisen på www.bodilprisen.dk.

Alle nominerede til Bodilprisen 2019

Bedste danske film

  • Den skyldige (Gustav Möller)
  • Den tid på året (Paprika Steen)
  • Ditte & Louise (Niclas Bendixen)
  • Holiday (Isabella Eklöf)
  • Ternet Ninja (Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen)

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Ditte Hansen (Ditte & Louise)
  • Louise Mieritz (Ditte & Louise)
  • Paprika Steen (Den tid på året)
  • Victoria Carmen Sonne (Holiday)

Bedste mandlige hovedrolle

  • Anders Matthesen (Ternet Ninja)
  • Ardalan Esmaili (Charmøren)
  • Jakob Cedergren (Den skyldige)
  • Matt Dillon (The House That Jack Built)
  • Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)

Bedste kvindelige birolle

  • Karen-Lise Mynster (Den tid på året)
  • Katrine Greis-Rosenthal (Lykke-Per)
  • Lotte Andersen (Ditte & Louise)
  • Sofie Gråbøl (Den tid på året)
  • Soho Rezanejad (Charmøren)

Bedste mandlige birolle

  • Anders W. Berthelsen (Ditte & Louise)
  • Adam Brix (Ditte & Louise)
  • Jacob Lohmann (Den tid på året)
  • Lai Yde Holgaard (Holiday)
  • Lars Brygmann (Den tid på året)

Bedste ikke-amerikanske film

  • Burning (Lee Chang-dong)
  • Call Me By Your Name (Luca Guadagnino)
  • Grænse (Ali Abbasi)
  • Roma (Alfonso Cuarón)
  • Shoplifters (Hirokazu Koreeda)

Bedste amerikanske film

  • A Star Is Born (Bradley Cooper)
  • Florida Project (Sean S. Baker)
  • Lady Bird (Greta Gerwig)
  • The Shape of Water (Guillermo del Toro)
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (Martin McDonagh)

Bedste dokumentarfilm

  • Bobbi Jene (Elvira Lind)
  • Fanget i de fries land (Camilla Magid)
  • Hjertelandet (Janus Metz & Sine Plambech)
  • Olegs krig – en barndom i krigens skygge (Simon Lereng Wilmont)
  • Skjold & Isabel (Emil Næsby Hansen)

Blockbuster Talentprisen

  • Elvira Lind, dokumentarinstruktør (Bobbi Jene)
  • Gustav Möller, instruktør (Den skyldige)
  • Isabella Eklöf, instruktør (Holiday)
  • Josephine Farsø, scenograf (Christian IV – den sidste rejse & Holiday)
  • Sofie Marie Kristensen, klipper (Brakland)

Foruden ovenstående kategorier uddeles også en pris for ’Bedste manuskript’, ’Bedste fotograf’, ’Æres-Bodil’ og ’Sær-Bodil’ og Henning Bahs-prisen, som går til en scenograf.