Brancheevents på PIX

CPH PIX. Årets fiktionsfilmfestival inviterer i april til en række aktiviteter rettet mod film- og musikbranchen med fokus på samspillet. 

CPH PIX byder tre dage i træk på tre arrangementer, som forener film- og musikbranchen.

 

Musikken, filmen, rettighederne. Hvem spiller falsk?

 


Et debatpanel, som består af Fransk Bak, Anne Sophie Schröder, Ole Dreyer og Mikkel Maltha, vil tale om, hvordan man som komponist kan få sin musik med i en film, og hvordan man som filmproducent finder den rette musik. Debatten vil belyse ophavsret og forretningsmodeller. Moderator er Andreas Marchmann.

CPHPIX

Formålet med PIX er at give publikum adgang til film, der ikke ellers er at finde i de danske biografer. Festivalens program er kendetegnet ved kvalitet og mangfoldighed og præsenterer en bred vifte af film fra hele verden - anderledes, tankevækkende og sjove film.

PIX kobler også filmenes verden sammen med events, aktiviteter, seminarer, fester og workshops. Ved særlige arrangementer flytter PIX filmene ud af biografen og giver filmens univers en ekstra dimension eller forstærker dens udtryk.

Læs mere om CPH PIX.

Se det fulde program. 

16. april kl. 16.30-17.30
Cinemateket, Asta Bar
Gratis entré.
Læs mere om arrangementet. 

Film Music in the Making

Et filmhold har fulgt et filmmusikalsk eksperiment, hvor tre forskellige orkestre er blevet sat sammen med tre filminstruktører. Formålet er at komponere filmmusik live i studiet. Eksperimentet giver indblik i samarbejdet mellem instruktører, komponister og musikere, og alt det der sættes på spil, når de åbner op for de kreative processer. 

17. april kl. 16-17
Cinemateket, Bio Asta
Gratis entré. Bestil billetter. 
Læs mere om arrangementet. 

Film og musik på tværs

Er eleverne på de danske film- og musikuddannelser rustet til mødet med brancherne på den anden side af afgangsprøven? Statens Museum for Kunst danner rammen om en tretrinsraket af et arrangement tilegnet filmmusikkens betingelser i krydsfeltet mellem musik- og filmverdenen. Mød skolerne, brancherne samt instruktører, komponister og lyddesignere som Tobias Lindholm, Morten Green, Simon Ravn, Martin Stig Andersen m.fl.

18. april kl. 10-16
Statens Museum for Kunst
Gratis entré.
Læs mere om arrangementet. 

Tags: CPH PIX 2013