BUSTER 2006 priser

BUSTER Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge uddelte fredag den 15. september otte priser. For første gang i festivalens historie valgte børnejuryen og den professionelle jury nøjagtig den samme spillefilm og kortfilm som vindere.
Børnejuryen, bestående af fire børn med erfaring fra børne-tv, uddelte 'Nordisk Film Fondens Pris for bedste spillefilm for børn' til Terry Loanes irske spillefilm "Mickybo and Me", som foregår i det borgerkrigshærgede Belfast i 1970'erne. Den pæne protestantiske dreng Jonjo og den katolske ballademager Mickybo ser western-filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" i biografen og beslutter, at de vil være blodbrødre og stikke af til det vilde vesten