Cannes' Caméra d'Or til "Reconstruction"

Pressemeddelelse25.05.2003
Der blev ingen priser
til Lars von Triers "Dogville" ved Cannes Festivalen 2003, men ved
afslutningsceremonien i Festivalpalæet søndag aften den 25. maj modtog
Christoffer Boes debutspillefilm "Reconstruction" prisen Caméra d'Or, som
gives til bedste debutspillefilm. Prisen uddeles af en særlig jury - i år
med instruktøren Wim Wenders som formand - der ser debutfilmene fra
festivalens hovedkonkurrence og sideprogrammer, og her har
"Reconstruction" konkurreret med 19 andre debutfilm om Caméra d'Or.

Det er festivalens anden
pris til Christoffer Boes film, der allerede fredag aften den 23.
maj modtog ungdomsjuryens pris for bedste spillefilm, Label
Regards Jeunes, ved afslutningen af sideprogrammet Semaine de la Critique
under Cannes Festivalen.
Den Gyldne Palme gik til
Gus Van Sants "Elephant".
"Reconstruction" er produceret af Tine Grew Pfeiffer,
Åke Sandgren og Lars Kjeldgaard for Nordisk Film, og filmen får premiere
i eftersommeren.
"Dogville", der er
produceret af Vibeke Windeløv for Zentropa, har fået en flot modtagelse i
Frankrig, hvor den havde biografpremiere onsdag den 21. maj, og det danske
publikum får lejlighed til at opleve von Triers værk fra 4. juni.

Dansk deltagelse ved
Cannes Festivalen op gennem tiden: www.dfi.dk/sitemod/moduler/generelle_moduler/fb/index.asp?pid=15600
Det Danske Filminstituts
Cannes-2003-websted:www.dfi.dk/sitemod/moduler/index_english.asp?pid=15070

For yderligere oplysninger, kontakt:
Det Danske FilminstitutLars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk