Cannes-pris til Christoffer Boes "Reconstruction"

Pressemeddelelse24.05.2003
Christoffer Boes
debutspillefilm "Reconstruction" modtog fredag aften den 23. maj
ungdomsjuryens pris for bedste spillefilm, Label Regards Jeunes, ved
afslutningen af sideprogrammet Semaine de la Critique under Cannes
Festivalen.
"Reconstruction"
deltager fortsat i konkurrencen for debutspillefilm om Caméra d'Or-prisen
sammen med 19 andre debutfilm fra festivalens hovedkonkurrence og
sideprogrammer, men denne pris uddeles først søndag den 25. maj ved Cannes
Festivalens afslutningsceremoni, hvor hovedkonkurrencens priser også
uddeles.
Christoffer Boe er
uddannet fra Den Danske Filmskole og modtog i 2001 rosende omtale for
afgangsfilmen "Anxiety" med Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie i
hovedrollerne. Afgangsfilmen blev vist i Semaine de la Critique i Cannes
2002.
"Reconstruction" er
skabt af holdet Hr. Boe & Co.- instruktør Christoffer Boe, producer
Tine Grew Pfeiffer, fotograf Manuel Alberto Claro og tonemester Morten
Green - der også stod bag afgangsfilmen. Nikolaj Lie Kaas og Maria
Bonnevie besætter hovedrollerne i kærlighedsdramaet om fotografen Alex og
den smukke Aimee, der mødes tilfældigt og forelsker sig over et intenst
døgn. Deres følelser for hinanden bliver sat på en prøve, mens verden
omkring dem bliver mere og mere fremmed i et labyrintisk København.

"Reconstruction" er den
anden film under Nordisk Films koncept Director's Cut. Den er produceret
af Nordisk Film Production i samarbejde med TV 2/Danmark med støtte fra
Det Danske Filminstitut. Filmen får dansk biografpremiere den 26.
september.
Det Danske Filminstituts
Cannes-2003-websted:www.dfi.dk/sitemod/moduler/index_english.asp?pid=15070Semaine
Internationale de la Critique: www.semainedelacritique.com

For yderligere
oplysninger, kontakt venligst:
Hammer PRChristel
Hammer, 3975 0660 / 2046 6617, ch@hammerpr.dk, www.hammerpr.dk
Det Danske
FilminstitutLars Fiil-Jensen, 20328121, larsf@dfi.dk