Christian Potalivo - Producer on the Move

Billede til artiklen Christian Potalivo - Producer on the Move
For tiende gang i træk afholdes "Producers on the Move" under Cannes Festivalen, en begivenhed, der arrangeres af European Film Promotion til at promovere unge europæiske producer-talenter. I år er Christian Potalivo, der bl.a. står bag "Tempelriddernes skat III: Mysteriet om slangekronen", Danmarks repræsentant. Til efteråret får Potalivos "Ved verdens ende" dansk biografpremiere.

I alt 23 upcoming producerer mødes i Cannes, hvor der vil være rig mulighed for at skabe nye kontakter og tiltrække sig opmærksomhed fra den internationale filmindustri og pressen.

Christian Potalivo blev uddannet ved Den Danske Filmskole i 2007, men startede sin filmkarriere som barneskuespiller i bl.a. "Lad isbjørnene danse" og "Krummerne". Siden har Potalivo også lagt stemme til en række animationsfilm.

www.efp-online.com
www.festival-cannes.com