4.
oktober 2005
Det Danske Filminstitut
har givet produktionsstøtte til ungdomsfilmen "Spåkop", der bliver
instruktøren Christina Rosendahls spillefilmdebut.
Veninderne Rebekka,
Claudia og Sofie går i 1.g og er trætte til kvalmegrænsen af at blive
betragtet som børn. De tager sagen i egen hånd og skaber deres eget
overgangsritual - en spåkop, der skal symbolisere deres indtræden i de
voksne rækker. De udfordrer hinandens seksuelle grænser på skift, men
finder ud af at ritualer og grænseoverskridende seksuelle oplevelser ikke
behøver at være den nemmeste vej til at lære sig selv at kende - og føle
sig voksen.
I rollerne som de unge
optræder Emma Leth, Amalie Lindegaard, Cathrine Bjørn, Sebastian Jessen,
Cyron Melville samt Niklas Lundstrøm, og i de voksne roller ses bl.a.
Charlotte Sieling, Nikolaj Coster Waldau og Karen-Lise Mynster.
Mette Heeno har skrevet
manuskript, og Thomas Heinesen producerer for Nordisk Film. Filmen
modtager DFI-støtte på 7,0 mio. kr. gennem konsulent-ordningen ved Mette
Damgaard-Sørensen. Der er forventet biografpremiere i sommeren
2006.
Christina Rosendahl har
en større produktion af kortfilm, dokumentarfilm og musikvideoer bag sig.
Hun vandt i 2001 talentkonkurrencen CloseUp med "En streg", og året efter
havde hun biografpremiere på dokumentarfilmen "Stjernekigger" om det
danske rockband Swan Lee.
Sidste efterår
afsluttede Christina Rosendahl den alternative filmuddannelse Super16 med
kortfilmen "Fucking 14", som bevæger sig i samme univers som "Spåkop" og
bruger flere af de samme skuespillere.
FILM om Christina
Rosendahl: www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=10000www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=19700
For yderligere
oplysninger:
Det Danske
FilminstitutJørgen Ramskov, 3374 3433, jorgenr@dfi.dkMarianne Moritzen, 3374
3451, mariannem@dfi.dk