Cinemateket fylder 10 år

Lørdag den 14. april er det 10 år siden, at Cinemateket i Gothersgade 55 blev officielt indviet. Siden da har 999.825 børn og voksne set film i Cinematekets tre biografer Carl, Asta og Benjamin.

Eksperter, kritikere og filmelskere har i løbet af de 10 år holdt et utal af foredrag og fortalt om filmhistoriske og aktuelle tendenser, og instruktører og skuespillere fra ind- og udland har regelmæssigt besøgt huset og stillet op til debat med publikum. I gæstebogen finder man bl.a. navne som Mike Leigh, Kim Ki-duk, Zhang Yimou, Charlotte Rampling og David Bordwell samt de hjemlige Christoffer Boe, Jørgen Leth, Lone Scherfig, Thomas Vinterberg, Poul Martinsen og mange flere.

Cinemateket viser hver måned 80-100 forskellige film