Alle er lidt bange for Staal, som han kaldes blandt venner og kolleger. Og alle er enige om, at det bliver lidt af et tab for Filmhuset, når Bent Staalhøj, som han rigtigt hedder, siger farvel til jobbet som chefoperatør og rejser til Ærø for at nyde tilværelsen som pensionist.
Lidt opbyggelig skæld ud hører nemlig med til en biografoplevelse i Filmhuset. Bent Staalhøj har arbejdet i Cinemaketet lige siden huset åbnede dørene i 1996. Han var med til at bygge operatørrum, installere filmfremvisere og skabe de første arbejdsrutiner. Siden da er der løbet mange spoler film gennem maskinerne i Filmhuset, og Staalhøj avancerede hurtigt til ledende operatør og tillidsmand for 3F’erne. Nu har den øverstkommanderende altså valgt at forlade storbyen og flytte til Ærø.
The Most Angry Man Alive
Som chefoperatør har Staalhøj ansvaret for, at alt kører efter planen. Der er ikke altid lige let at holde styr på gæster og ansatte, og ret ofte må Staalhøj hæve stemmen, hvilket har givet ham kælenavnet 'The Most Angry Man Alive.'
"Men der er altid en grund, når jeg skælder ud. Jeg elsker at være i Cinemateket, det er det mest inspirerende sted at møde på arbejde. Med så flotte rammer er det nødvendigt, at tingene fungerer, og det kræver klare regler for alle."
Bent Staalhøj er født og opvokset på Amager med to søskende og en mor, der var tunghør. Derfor har han været vant til, at man skal råbe højt for at blive hørt.
"Jeg har nok det handicap med mig fra min familie. Men man skal ikke tage det så alvorligt. Nogle bliver jo bange for mig, bare jeg nyser. Så skulle de høre mig, når jeg er sammen med min bror og søster."
Bent Staalhøj understreger, at hans toneleje og kontante stil ikke stikker så dybt: "Jeg tager jo en maske på, når jeg går på arbejde. Det kan godt være, at den person, jeg skælder ud, bliver lidt bange. Men jeg holder af alle i Cinemateket. Hvis jeg ikke tog en maske på i de forskellige situationer, så ville jeg gå rundt og smile hele tiden, og det kan vi jo heller ikke have," siger Staalhøj og smiler.
Aktivistisk filminstruktør
Udover at kunne råbe højt og sige sin mening har Staalhøj også fået iveren efter at kæmpe for retfærdighed i samfundet ind med modermælken.
"Jeg er vokset op med, at man skal kæmpe mod overmagten, og det bliver jeg ved med. Hvis nogen gør noget forkert, rejser jeg mig. Hvordan kan man lade være med at kæmpe mod uretfærdighed?" spørger Staalhøj retorisk.
Det er der kommet en række dokumentarfilm ud af med Staalhøj i instruktørstolen, de fleste lavet med støtte fra Filmværkstedet. Der er den kritiske dokumentarfilm "Gør din pligt, kræv din ret" fra 1985 om fagforbund. I 1986 fulgte Staalhøj ungdomsoprøret i Ryesgade-kvarteret. Det blev til "Bzat – ni dage bag barrikaderne". Derudover har Staalhøj også eksperimenteret med emner som menneskets trang til ekshibitionisme og science-fiction, hvilket kom til syne i filmen "Illustrated Man" fra 1995.
Man skal se film for at blive udfordret
Til sin afskedsreception i Filmhuet den 19. november har Bent Staalhøj valgt at vise den klaustrofobiske pædofili-thriller "Hard Candy" (2005).
"Hard Candy" handler om den modne 14-årig pige Hayley, der går med til at mødes med den 32-årige fotograf Jeff, som hun mistænker for at være pædofil. I et desperat forsøg på at få Jeff til at erkende sine synder, binder Hayley ham til en stol, og så starter en ekstrem voldelig og mental udfordrende katten-efter-musen-leg, der måske kun er set lignende i Lars von Triers "Antichrist".
"Det er en film, jeg tror, de færreste har set. Den stryger ikke publikum med hårene. Den giver dig noget at tænke over. Det er en hård, men retfærdig film med nogle vigtige pointer. I alle de år, jeg har været i Cinemateket, har jeg altid troet på, at man ikke bare skal gå ind i salen for at se noget, man ved, hvad er. Man skal se film for at blive udfordret," slutter Bent Staalhøj.