Cinemateks-aften til grin

CINEMATEKET. Under overskriften Funny Bones vil Cinemateket fremover håndplukke en morsom film hver måned fra de righoldige hylder af filmkomedier. Første gang er onsdag den 10. august kl. 19.

"Enten har man funny bones, eller også har man det ikke. Det kan ikke læres," siger den legendariske komiker Jerry Lewis i filmen "Funny Bones".

Med Funny Bones lancerer Cinemateket i Filmhuset et månedligt initiativ, som mange har efterspurgt, og inviterer første gang med netop Peter Chelsoms "Funny Bones" fra 1995.

Udtrykket funny bones kan chameforladt oversættes til "komisk talent" – og det er netop hvad den unge Tommy Fawkes (Oliver Platt) har masser af mangel på. Hans debut som stand-up-komiker i Las Vegas ender i pinlig fiasko, hvor han overskygges totalt af af sin berømte far, komikeren George Fawkes (Jerry Lewis).

Tommy flygter til sin barndomsby Blackpool for at gentænke sin act, finde sine rødder – og købe et nyt repertoire af de lokale komikere. Det bliver en oplevelsesrig tur, som sætter hans far i et nyt lys og åbenbarer, at Tommy har en halvbror med netop de funny bones, Tommy mangler: "Har du boet i Blackpool hele dit liv?" "Ikke endnu."

Cinemateket
Onsdag den 10. august kl. 19.00
Bestil billet