Claus Ladegaard ny områdedirektør for Produktion & Udvikling

PressemeddelelseFilminstituttet har med ansættelsen af Claus Ladegaard som områdedirektør for Produktion & Udvikling sikret sig en højt kvalificeret medarbejder, der med sine erfaringer og sit udsyn fra posten som producent og leder af TV og dokumentarafdelingen på Easy Film kan tilføre dansk film nye tanker og initiativer.

Claus Ladegaard har spillet en vigtig og positiv rolle som leder i Easy Film, hvor han i en årrække har været leder for mellem 25 og 35 redaktionelle medarbejdere, bl.a. to andre producenter og en håndfuld redaktionschefer, og som en del af ledelsen i et selskab, der i gennemsnit har 80 ansatte. Han vil nu skulle sidde på "den anden side af bordet" med filmproducenterne, som vigtige samarbejdspartnere, hvilket der næres stor tillid til vil kunne bidrage til at udbygge et allerede godt samarbejde.

Claus Ladegaard er uddannet cand.comm. fra RUC i 1991 og har efterfølgende gennemført en europæisk produceruddannelse. Han besidder en bred faglig og ledelsesmæssig erfaring, og hans tidligere rolle som producent på Easy Film tillægges stor betydning i forhold til udviklingen og fornyelsen af dansk dokumentarfilm.

Bestyrelsesformand Morten Hesseldahl udtaler:
"Valget af Claus Ladegaard var enkelt; hans kvalifikationer er så overbevisende, at vi har fuld tillid til, at han vil varetage nøglepositionen i Produktion & Udvikling på en inspirerende og kompetent måde. Jeg kan samtidig glæde mig over, at Filminstituttet har etableret sig som en central og respekteret kulturinstitution, som er i stand til at tiltrække medarbejdere på det højeste niveau."

Adm. dir. Henning Camre udtaler:
"Claus har en omfattende viden om produktion og idéudvikling og jeg er overbevist om, at han vil blive en glimrende chef for området. Hans indgående kendskab til instituttet, som både er erhvervet som ansøger om støtte og som medlem af kort- og dokumentarfilmrådet, betyder, at han allerede fra starten vil være en højt kvalificeret medspiller både i området og i direktionen." For yderligere oplysninger:

Det Danske FilminstitutBestyrelsesformand Morten Hesseldahl, tlf. 2424 1669Adm. dir. Henning Camre, tlf. 2177 7664Claus Ladegaard, tlf. 4032 6212CV Claus Ladegaard (pdf-dokument)