Cloud Chamber kan blive enormt

TRANSMEDIA. Onlinemysteriet "Cloud Chamber" er udkommet internationalt i spilshoppen Steam Store efter et længere testforløb i Danmark. Vi har talt med bagmanden Christian Fonnesbech om erfaringerne med, og fremtidsudsigterne for, en fortælleform som alle kender, men ingen har spillet før.

Den 4. oktober 2013 havde transmedia-projektet "Cloud Chamber" dansk premiere, og FILMupdate kastede sig dengang hovedkulds ind i universet med en virtuel videoreportage derindefra. Siden har projektet, som er en sammenblanding af spillefilm, dokumentarmateriale, spil og sociale medier opnået stor kunstnerisk anerkendelse både herhjemme og i udlandet med deltagelse på over 30 festivaler og tildeling af bl.a. den danske Spilprisens Innovationspris 2014.

Alle kultur-anmelderne som f.eks. i 'Smagsdommerne' og 'Politiken' sagde, at 'Cloud Chamber' var ligesom at få lektier for – og hvem gider det?

Danmark var en finger i jorden

Det var imidlertid kun begyndelsen. Spiloplevelsen er siden blevet videreudviklet og teknikken tilpasset, og den 7. august blev "Cloud Chamber" internationalt tilgængelig i online-computerspilshoppen Steam Store. Faktisk var lanceringen i Danmark blot én lang forberedelse på netop denne globale premiere, siger idémand og crossmedia-instruktør Christian Fonnesbech:

"Danmark var et prøveforløb, en 'soft launch', hvor vi afprøvede vores formodninger omkring målgruppen. Det her er både kunstnerisk og forretningsmæssigt ekstremt nyskabende, så vi prøvede det af i Danmark først".

Den progressive computerspiller

Resultatet af den danske testlancering har dog også blot understreget behovet for at stikke en finger i jorden:

Alle kultur-anmelderne som f.eks. i 'Smagsdommerne' og 'Politiken' sagde, at 'Cloud Chamber' var ligesom at få lektier for – og hvem gider det? "Det viste sig, at vi tog fuldstændigt fejl i alle formodninger. Vi regnede med, at målgruppen for 'Cloud Chamber' var 'den progressive kulturforbruger' – folk, der godt kan lide 'Breaking Bad', 'Mad Men', er dedikerede på Facebook og forstår sociale medier. Vi tænkte, at folk, der i forvejen spiller computerspil, ville hade det.

Det viste sig at være omvendt. Alle kulturanmelderne som f.eks. i 'Smagsdommerne' og 'Politiken' sagde, at 'Cloud Chamber' var ligesom at få lektier for – og hvem gider det? Undervejs fik vi også tre anmeldelser fra computerspilsblade, og de var alle overvældende positive. De syntes, det var storslået! Da vi gravede i det, viste det sig, at hvis man ikke i forvejen spiller computerspil, er der ingen chance for, at man umiddelbart vil kunne lide det. Folk, der spiller computerspil, synes derimod, det er sjovt at lære at mestre et system. Det opleves kun som lektier, hvis ikke du finder den slags sjovt. Der var en publikumskategori, som vi aldrig havde tænkt over: 'Den progressive computerspiller'. Folk, der har computerspilskompetencer og synes, det er sjovt – og som leder efter noget nyt," siger Christian Fonnesbech.

Erkendelsen af 'den progressive computerspiller' har blandt andet fået direkte indflydelse på den internationale lancering, der nu foregår i online-computerspilshoppen Steam Store.

"Da vi lancerede det herhjemme, var det på vores egen hjemmeside med betaling dér. Det stod mange af på. Folk kan ikke lide at handle på ukendte hjemmesider. Derfor tænkte vi: Hvor er de progressive computerspillere – hvilke platforme bruger de? Svaret for os var Steam Store: Der er 75 mio. computerspillende mennesker, der har lagt deres kreditkort der."

cloud-chamber2014
Screenshot fra "Cloud Chamber".

Græsrødder skal bære læsset

Før et spil kommer til salg i Steam Store skal det normalt igennem et nåleøje af en brugerbaseret udvælgelsesfase på det såkaldte Steam Greenlight. Folkene bag 'Cloud Chamber' gik dog i stedet direkte til Steam redaktionen – imponerede dem med traileren, og så kom det i handlen. Vel placeret i Steam Store er ambitionen nu at opbygge en brugerbase dér, så spillet med tiden også kan blive interessant for andre målgrupper.

"Marketingmæssigt gælder det om at få publikum til at vokse. Vi har fundet 'first movers' i målgruppen, men dem er der ikke nok af til at det kan løbe rundt."

Her er det hensigten, at de progressive computerspillere må bære læsset og gøre det større publikum interesserede, fortæller Christian Fonnesbech:

"Det, vi har lavet, er en 'disruptive innovation' – en forstyrrende innovation, som tvinger dig til at ændre din opfattelse. Du spiller ikke 'Cloud Chamber' som du spiller et traditionelt computerspil. Der har aldrig været sådan et spil før, som på den måde er afhængigt af diskussion, og hvor pointgivningen kommer fra andre spillere – og man kan ikke markedsføre noget, som er forstyrrende til et stort publikum. De tager ikke noget til sig, som andre ikke har sagt god for. Derfor er vi nødt til at opbygge en brugergruppe af folk, som brænder for det nye. Det er græsrødderne, de progressive computerspillere. Nu skal vi have fyldt vores spil op med dem, og så skal de snakke om det."

Jeg kan dø som en lykkelig mand

De tager fiktionen på sig – går ind i det fiktive univers og diskuterer det, som om det var sandt. Det var hele det fortællemæssige projekt for os

Den ambition er godt på vej til at lykkes. De foreløbige brugeranmeldelser i Steam Store tæller over 20 positive, heraf flere endog meget positive, mod blot fire negative. Samtidig er computerspilsbladene også så småt på vej med anmeldelser.

"Vi har 150 anmelderkopier ude, og de første anmeldelser er kommet. De er rigtig gode. Jeg kan dø som en lykkelig mand med det her spil, rent kunstnerisk, nu. Vi kan allerede se, at folk går ind i det, de betaler for det og de er glade for det. De tager fiktionen på sig – indtræder i det fiktive univers og diskuterer det, som om det var sandt. Det var hele det fortællemæssige projekt for os, og det er lykkedes! Og historien og karaktererne er lykkedes, kan vi klart se på brugeranmeldelserne."

Den netværksbaserede fortælling

Nutiden ser med andre ord ikke helt skidt ud for Christian Fonnesbech, som kan konstatere, at "Cloud Chamber" pt. sælger et antal hver dag og forventes snart at løbe rundt økonomisk – hvorefter spillets mange private investorer vil begynde at få deres penge igen. Herefter gælder det fremtiden, hvor han langt fra er færdig med hverken "Cloud Chamber" eller sit fortællemæssige projekt. 

"Spillet slutter på en cliffhanger, og fungerer som sæson 1. Hvis det kan løbe rundt, kommer der flere sæsoner. Men det større projekt er at fortælle historier på en ny måde, hvor diskussion er omdrejningspunktet. Det er den netværksbaserede fortælling, som vi kender den fra informationssamfundet – omformet til spil. Så det, vi har fundet, er ikke bare en sjov mekanik for det her spil. Det er en mekanik, som kan fungere i alle mulige fortællinger. Vi tror, at vi har fundet noget, som kan blive enormt, og vi vil blive verdensmestre i at fortælle netværksbaserede fortællinger," slutter Christian Fonnesbech.

"Cloud Chamber" er produceret af Vibeke Windeløv og Stinna Lassen for Investigate North med støtte fra Det Danske Filminstituts talentstøtteordning New Danish Screen. Christian Fonnesbech er idémand og crossmedia-instruktør, og Fabian Wullenweber har instrueret filmscenerne. Darin Mercado er manuskriptforfatter, Lau Korsgaard spildesigner og Mikkel Thomassen kreativ producer. Skuespillerholdet består blandt andet af Jesper Christensen, Gethin Anthony og Sara Hjort.

Køb "Cloud Chamber" i Steam Store (frem til den 21. august med 10% rabat: 13,49€ / ca. 100 kr.).
Læs mere på cloudchambermystery.com.