CPH PIX i Cinemateket

CPH PIX ruller den 15. april den turkise løber ud og inviterer til 10 dage spækket med film fra alle verdenshjørner. Cinemateket byder indenfor til seminarer, arrangementer og filmvisninger.

CPH PIX har endnu engang stykket et program sammen, der har stor international vidde og rummer mange genrer. Cinemateket lægger hus til flere visninger i hovedprogrammets serier, er vært for et mexicansk seminar og holder musikalsk arrangement i Asta Bar. 

Her følger et udvalg af de PIX-begivenheder, der finder sted i Filmhuset i Gothersgade:   

Mexicansk seminar

Amat Escalante (Sangre), Matias Meyer (The Cramp), Nicolás Pereda (Where Are Their Stories?), Michel Franco (Daniel & Ana) og Pedro Aguilera (La Influencia) er fem af frontløberne inden for ny mexicansk film.

Fakta

Natfilms Festivalen og Copenhagen International Film Festival forenede i 2009 deres kræfter og fusionen resulterede i CPH:PIX.

Festivalens program omfatter en bred vifte på mere end 180 film og hovedkonkurrence New Talent Grand Prix, der er helliget de nye filmtalenter og omfatter 13 konkurrende film.

CPH:PIX 2010 løber af stablen mellem den 15.-25. april i udvalgte københavnske biografer.

De fem instruktører gæster torsdag den 22. april Cinemateket, hvor de vil tale om æstetik, socialt engagement og den mexicanske filmbevægelse.

Instruktørernes debutfilm – undtagen Matias Meyers "The Cramp", der er blandt de nominerede i New Talent Grand Pix – vises under serien Mexican Revolutionaries.

Læs mere om seminaret og bestil billetter

Medlemmer af Cinemateket kan allerede tirsdag den 13. april få et indblik i mexicansk filmkunst og en forsmag på PIX-serien "Mexican Revolutionaries" med den mexicanske instruktør Carlos Reygadas' debutspillefilm "Japón". Filmen vises også under festivalen den 18. april i Cinemateket kl. 14.15. 

New Danish Talent

23316

Det Danske Filminstitut bidrager via New Danish Screen med seks film, der er delt op i to serier: New Danish Screen 1 består af "Bobby" af Julie Bille, "Promise" af Morten BH, Kirsten Delholm og Henning Carlsen samt "Sky" af Mikkel Sørensen. New Danish Screen 2 indeholder "Mand eller mus" af Jan Bacher Dirchsen, "Sommer i Tyrol" af Anna Neye og "Limboland" af Jeremy Weller. Begge serier bliver vist torsdag den 22. april kl. 19.15 og 21.15.

Læs mere om filmene og bestil billetter. 

Sound on Screen

 this is for the white in your eyes_ jannis_guitar_edit

Serien består af seks meget forskellige film i hver sin genre, men med det samme udgangspunkt for øje – musikken. 

I Cinemateket kan indie-fænomenet og enmandsbandet Choir of Young Believers opleves i selskab med DR Underholdningsorkestret på det store lærred live fra DR's Koncertsal. Koncerten blev foreviget af Benjamin Hesselholdt og Karl Bjerre Skibsted og deler navn med debutalbummet "This is for the White in Your Eyes".

Efter filmvisningen bliver der mulighed for at møde bandet og instruktørerne, og Jannis Noya Makrigiannis vil ligeledes indtage DJ-pulten senere på aftenen i Asta Bar.

"This is for the White in Your Eyes" bliver vist fredag den 23. april.

Læs mere om arrangementet og bestil billetter.  


Læs mere om CPH PIX og find årets program i din nærmeste biograf eller online.

Tid: 15.-25. april 
Sted: Udvalgte københavnske biografer, heriblandt Cinemateket 
Billet: Enkeltbilletter 75 kr. stykket og filmpas til 635 kr. Desuden rabatordning på hverdagsforestillinger før kl. 15 i Dagmar Biograf for studerende og pensionister. Se www.cphpix.dk for særarrangementer.

Tags: