CPH:DOX og DR lancerer ny talentpris

TALENT. Kom med dit bud på en god dokumentarfilm og få professionelle filmfolk til at vurdere din idé.

En ny talentpris giver unge filminteresserede mulighed for at fremlægge en filmidé for professionelle dokumentarfilmfolk. Prisen, som uddeles under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, sponsoreres af DR, og den ledsages af 25.000 kr. til at produktion af filmen. Hvis instruktørtalentet rækker til det, vil filmen blive vist på en af DR's kanaler.

Ti finalister vil blive udvalgt til at møde et professionelt panel bestående af tre personer fra den danske dokumentarfilmbranche. Panelet bedømmer talenterne og kårer den en vinder ud fra præsentationen, idéhaverens erfaring og filmprojektets originalitet.

Din filmidé

CPH:DOX og DR er på jagt efter en fantastisk og inspirerende dokumentarfilm. En historie som spænder vidt både idémæssigt og stilistisk med karakterer, som provokerer og fascinerer, og som kan får publikum til at grine og græde.

Projektet kan være skævt og excentrisk, nyhedsdrevet og pågående, observerende eller helt personligt. Der er ikke noget overordnet tema, kun fantasi sætter grænser.

Hvem kan deltage?

Alle unge, nye instruktørtalenter kan deltage, og du behøver ikke at have erfaring, blot du har lysten og idéen. Men det kan også være, at du har lavet film før og brænder for en ny idé.

Du skal være bosat i Danmark, og har du lavet en film før, må den ikke have været vist på TV.

Du kan læse mere om prisen på CPH:DOXs website

Deadline for ansøgning: Mandag den 10. oktober kl. 14.00
Annoncering af de 10 udvalgte pitch-finalister: Fredag den 28. oktober
Pitch-event og uddeling af Talentpris: Fredag den 11. november