"Daisy Diamond" til San Sebastian i hovedkonkurrencen

Simon Stahos spillefilm "Daisy Diamond" får verdenspremiere på den 55. San Sebastian Internationale Filmfestival (20.-29. september), en af Europas væsentligste filmfestivaler, som placerer sig lige efter festivalerne i Cannes, Berlin og Venedig.

"Daisy Diamond" er en barsk og nådesløs kærlighedshistorie om Anna, der kun har én drøm - at blive skuespillerinde. Uden at fortælle det til sin familie rejser Anna til København for at forfølge sin hemmelige drøm. Men skæbnen vil Anna det anderledes, da hun bliver gravid og mor til en lille pige. Anna kæmper for at give sin datter en god start på livet, men kampen for at forene skuespillerdrømmen med trygge og kærlige rammer for sin familie mislykkes og kulminerer i en skæbnesvanger handling, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes datter.

Filmens rolleliste tæller bl.a. Trine Dyrholm, Sofie Gråbøl, Charlotte Munck, Stine Stengade, Jens Albinus, Lars Kaalund, Dejan Cukic, Bent Mejding samt den svenske skuespiller Noomi Rapace i titelrollen.

Simon Staho og Peter Asmussen har skrevet manuskriptet, og Jonas Frederiksen har produceret for XX Film. Filmen er co-produceret med Tju-Bang Film og Sonet Film. "Daisy Diamond" er støttet af Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Nikolaj Scherfig.

Det er fjerde gang Simon Staho går op ad den røde løber i San Sebastian. I 2005 blev "Bang Bang Orangutang" vist i hovedkonkurrencen, i 2004 blev "Dag og Nat" vist i festivalens Zabaltegi program, og det samme blev Stahos debutfilm