Dansk dokumentarfilm får premiere i 91 europæiske biografer.

Onsdag den 2. marts får Jeppe Røndes Robert-vindende
dokumentarfilm "The Swenkas" premiere i 91 biografer i Tyskland,
Storbritannien, Frankrig, Spanien, Belgien, Holland, Luxemburg, Østrig og
Slovakiet. Sidst i april vises filmen på Tribeca filmfestivalen, og senere
på året får "The Swenkas" biografpremiere i både Danmark og
USA.
"The Swenkas" følger en
gruppe sydafrikanske arbejdere, der har gjort det til en livsstil hver
lørdag at smide deres overall, trække i deres bedste tøj og vise sig frem
med stor overbevisning. "Swanking" gør det muligt for mændene at klare sig
i en hård verden, og de nyder stor respekt for deres stil, der afspejler
vilje og integritet. Filmen er produceret af Anne Diemer og Rasmus Thorsen for Cosmo
Film.
Instruktør Jeppe Rønde
har tidligere haft stor succes med "Jerusalem, min elskede", en
dokumentarfilm om troens kompromisløse beskaffenhed i Jerusalem.
"Jerusalem, min elskede", har vundet flere priser, heriblandt
publikumsprisen ved Nordisk Panorama 2004 og "The Talent Dove" ved den
internationale dokumentarfilmfestival i Leipzig.
For yderligere
oplysninger, kontakt venligst:
Det Danske
FilminstitutAnne Marie Kürstein, 3374 3609, kurstein@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk
DFI fact sheet: "The
Swenkas" http://www.dfi.dk/dfi/english/shortfilms/swenkas.htm