Daniel Borgmans 24 minutter lange kortfilm, "Manden og mågen", er udtaget til konkurrenceprogrammet for kortfilm, Leopards of Tomorrow, på Film Festival Locarno i Schweiz, som er en af Europas større festivaler. Festivalen afholdes den 6.-16. august.
Johan har lagt sit gamle liv bag sig og slået sig ned i et lille fiskerleje, hvor han lever en ensom tilværelse med en udstoppet måge som eneste selskab. Da han har mødt en ung kvinde, opdager han, at den udstoppede måge nu kigger mod havet, og der finder Johan en strandet hval.
Filmen er produceret af Katja Adomeit med støtte fra Zentropa og Det Danske Videoværksted.
Deltagerne på Odense Film Festival, som afholdes i dagene 19.-24. august, får også lejlighed til at se Daniel Borgmans kortfilm.
Film Festival Locarno: www.pardo.ch
Odense Film Festival: www.filmfestival.dk
Foto: Sophia Olsson