Dansk robotfilm på MoMA

Filmafdelingen på MoMA, Museum of Modern Art, har inviteret danske Phie Ambo og filmen "Mechanical Love" til at deltage i den årlige festival 'The Documentary Fortnight', som løber af stablen fra den 11. til den 28. februar 2009 i New York."Mechanical Love" er desuden nomineret til 'Cinema Eye Awards for nonfiction filmmaking', der også uddeles i New York, den 29. marts 2009."Mechanical Love" fra 2007 belyser fundamentale etiske udfordringer i forholdet mellem robotter og mennesker. I Japan har en professor skabt en chokerende vellignende kopi af sig selv, en androide. Den er klar til at træde i hans sted, både på universitetet, hvor han forsker, og hjemme i familien. Filmen følger blandt andet det afgørende møde mellem androiden og professorens egen datter. Et andet sted på jorden, på et tysk plejehjem, får en dement beboer et eksemplar af den nuttede robot-babysæl Paro. Undersøgelser viser, at Paros beroligende og sociale indvirkning kan forbedre dementes hjerneaktivitet. Både Paro og androiden rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan vi opfatter og håndterer vores behov for kærlighed, omsorg og kontakt. 'The Documentary Fortnight' afholdes for 8. gang. Phie Ambo har tidligere deltaget med "Family", som hun instruerede sammen med Sami Saif, og sidste år deltog danske Eva Mulvad med "Vores lykkes fjender".Kurator på MoMA, Sally Berger, deltager netop nu på filmfestival i Amsterdam (IDFA), hvorfra hun roser dansk dokumentarfilm generelt. Hun siger om udvælgelsen: "Jeg blev opmærksom på 'Mechanical Love' sidste år på IDFA. Jeg blev især fascineret af filmens indhold, der meget åbent skildrer den robotforskning, der foregår i dag. Ambos velresearchede dokumentarfilm indfanger med stor intensitet, hvordan robotter kan simulere livagtige væsner for at skabe tryghed hos ældre, og giver et enestående indblik hos forskeren, der afprøver en nøjagtig kopi af sig selv på sin familie. For mange er fremskridtene indenfor robotforskning meget skræmmende, men Ambo går til sit stof med stor grundighed og ærlighed ..."."Mechanical Love" er desuden nomineret til Cinema Eye Awards for nonfiction filmmaking, en international pris oprettet af en række førende amerikanske festivaler, der var utilfredse med valget af dokumentarer ved årets Oscar-uddelinger. Michael Christoffersens "Slobodan Milosevic