Danske børnefilm hædret

To danske børnefilm modtog priser på den ældste og mest respekterede børne- og ungdomsfilmfestival i Europa, Film Festival Zlín, ved prisuddelingen lørdag den 5. juni.

Charlotte Sachs Bostrups ungdomsfilm "Karla og Jonas" modtog The Don Quixote Award som uddeles af den internationale FICC jury.

"Karla og Jonas" er den tredje film i rækken lavet på forlæg af Renee Toft Simonsen bøger om den eventyrlystne pige, der nu er blevet teenager og begynder at tænke på drenge og kys. Filmen er produceret af Thomas Heinesen for Nordisk Film med støtte fra DFI.

Film Festival Zlín

Byen Zlín i det østlige Tjekkiet har siden 1941 været brugt som udgangspunkt for forskellige filmfestivaler, indtil Film Festival Zlín i 1961 blev grundlagt. Siden da har byen været centrum for børne- og ungdomsfilmsfestivalen og har hvert år vokset sig større og er nu den ældste og mest betydningsfulde filmfestival inden for sit område. 

Læs mere om Film Festival Zlín.

Giacomo Campeottos "Storm" modtog publikumsprisen The Golden Apple. Filmens hovedkarakter er hunden Storm, der løber fantastisk hurtigt. Drengen Freddie redder den fra sin onde ejer og giver den et trygt hjem.

Filmen er produceret af Henrik Møller-Sørensen og Jennifer Green for ASA Film og har modtaget støtte fra DFI.

Den tjekkiske filmfestival i Zlín har i år 50-årsjubilæum. Festivalen tiltrækker en lang række børne- og ungdomsfilm, mange tusinde besøgende og filmprofessionelle fra hele verden.

www.zlinfest.cz