Danske film er populære i biografen

BILLETSALG. Markedsandelen for dansk film er i første halvdel af 2011 på 29 %. Den bedste i flere år.

De danske film har klaret sig godt i det første halvår af 2011 (uge 1-26). Markedsandelen på 29 % og antallet af solgte billetter på 1,7 mio. er på højde med 2008.

 
2008
2009
2010
2011
Dansk andel (uge 1-26)
29 %
16 %
17 %
29 %
Dansk andel for hele året
33 %
17 %
22 %
 
Danske billetter
1.795.000
1.065.000
1.085.000
1.740.000

Tabel: Dansk Markedsandel uge 1-26. Kilde: FAFID og BIO-TAL.

 

"Man skal være varsom med at konkludere for meget på et halvårs tal, men det er naturligvis dejligt, at dansk film igen trækker folk i biograferne og det markant flere end de to foregående år. Premierelisten for resten af året giver heller ingen grund til panderynken – tværtimod.", fortæller områdedirektør på Det Danske Filminstitut Steffen Andersen-Møller.

Det samlede marked i 1. halvår 2011

Biografmarkedet har samlet indspillet knap seks mio. billetter, hvilket er en smule under gennemsnittet for de seneste syv år. I forhold til rekordårene 2009 og 2010 ligger markedet hhv. 7 og 10 % under mht. solgte billetter. Denne forskel skyldes to stor-sællerter fra de to år: "Mænd der hader kvinder" solgte 959.000 billetter i 2009 og "Avatar" solgte 836.000 billetter i 2010.

billetsalg-første-halvdel-a
Graf: Samlet billetsalg uge 1-26. Kilde: FAFID og BIO-TAL.

Top-10 i danske biografer

Tre danske film befinder sig i Top-10 over mest sete film i første halvdel af 2011. "Alle for én" af Rasmus Heide er den mest sete film med 378.000 solgte billetter, tæt fulgt af amerikanske "Pirates of the Caribbean – on Stranger Tides" og ikke mindst Mikkel Nørgaards "Klovn the Movie", som i alt har indspillet 855.000 billetter – hvoraf de 373.000 er i 2011.

Film Distributør billetter
     
Alle for én (dk) Nordisk/Fridthjof
378.000
Pirates of the Caribbean - on Stranger Tides * Disney
377.000
Klovn the Movie (dk) Nordisk
373.000
To på flugt Disney
355.000
The Hangover 2 * FC/Warner
237.000
Kongens store tale FC/SF
235.000
Fast & Furious 5 * UIP/UNI
189.000
Superclásico (dk) SMD
185.000
Black Swan FC/FOX
168.000
Narnia: The voyage of the dawn treader FC/FOX
147.000

* stadig aktive i danske biografer

 

Ole Christian Madsens feel-good komedie "Superclásico" og Pernille Fischer Christensens "En familie" har ligeledes indspillet pæne billettal i første halvår.

Kommende film

Resten af 2011 byder på flere solide danske titler. Bl.a. åbner Biografklub Danmark sæsonen i august med "Dirch", hvor Nikolaj Lie Kaas indtager rollen som Dirch Passer.

Publikum får fornøjelsen af hele to skæve animationsfilm fra holdene bag "Rejsen til Saturn". "Jensen & Jensen" får premiere den 11. august og "Ronal Barbaren" får premiere den 29. september. Hertil kommer familiefilmen "Bora Bora" af Hans Fabian Wullenweber den 1. september og "Far til fire – tilbage til naturen" den 6. oktober.

/ Oversigt over kommende danske film

På den udenlandske front venter der også film, som kan trække mange publikummer til billetlugen. Bl.a. har "Harry Potter 7 og Dødsregalierne - del 2" premiere den 13. juli, norske "Headhunterne" den 22. september og ikke mindst den længe ventede "Twillight 4" den 17. november.

Tags: tal og fakta