Danske film i Göteborg

Tre ud af de otte spillefilm i hovedkonkurrencen på den velrenommerede Göteborg Internationale Filmfestival (25. januar-4. februar) er i år danske.
Festivalen har til hovedkonkurrencen, den såkaldte Nordiska tävlingen, udvalgt Natasha Arthys "Fighter", Ole Bornedals "Kærlighed på film" og Omar Shargawis spillefilmdebut "Ma Salama Jamil - Gå med fred Jamil".
Det er tre internationalt ombejlede film: "Fighter" deltager ugen efter også på Berlin Filmfestivalen i konkurrenceprogrammet for ungdomsfilm, "Kærlighed på film" er en af de 16 film, der er sluppet gennem nåleøjet til Sundance Film Festivals World Cinema Competition, og "Ma Salama Jamil - Gå med fred Jamil" er netop udtaget til hovedkonkurrencen på Den Internationale Filmfestival i Rotterdam.
De tre film konkurrerer om at blive bedste nordiske film og modtage prisen Filmdragen fulgt af 150.000 svenske kroner. Den danske skuespiller Sonja Richter er medlem af juryen.
På festivalens sideprogram "Nordic Light", deltager