Danske film og filmskabere ud i verden

Pressemeddelelse14.06.2002
I Paris, i New York,
Moskva, London og Berlin. Danske film og filmskabere møder ikke kun deres
publikum gennem festivaler, priser og biografdistribution. Fra den 2. til
9. juli står Det Danske Filminstitut bag en række visninger og seminarer
om dansk film i samarbejde med Det Danske Hus og Cinéma Le Balzac i Paris.


I anledning af det danske
formandskab i EU vises 18 danske film, (fortrinsvist fra de sidste fem år,
men også film som Dreyers "Gertrud" og Leths "Det gode og det onde"),
først i Paris og senere hen i Moskva, Berlin og London (i
forbindelse med London Film Festival). Foruden visningerne ledsages
fremstødet af seminarer om metode, holdarbejde, finansiering og
støttemodeller, hvor danske instruktører, producenter, fotografer,
manuskriptforfattere, skuespillere og filmkonsulenter diskuterer
erfaringerne, der har frembragt 'den danske bølge' med udenlandske
kollegaer.
Og i september bliver Jørgen Leth - lidt forsinket
i anledning af 65-års fødselsdagen den 14. juni - fejret med en retrospektiv udstilling
fra den 12. til den 18. september i Scandinavia House
i New York, hvor generalkonsulen er vært og DFIs administrerende
direktør Henning Camre indleder en visning af "En forårsdag i helvede"
fredag den 13. med efterfølgende middag for inviterede
gæster.


Hele arrangementet
omfatter appetizers fra Leths 'work in progress': "De fem benspænd",
samt filmene "Nye scener fra Amerika" (premiere 12. september med
præsentation ved præsident for Scandinavia House, Ed Gallagher), "Det
perfekte menneske", "66 scener fra Amerika", "En forårsdag i helvede", den
biograferende film af Tómas Gislason "Fra hjertet til hånden", "Det
legende menneske", Peter Martins - en danser", "Det gode og det onde",
"Notater om kærligheden", "Livet i Danmark", "Jeg er levende - Søren Ulrik
Thomsen", "Drømmere" og endelig Leths sanse-rå portræt af hans domicil:
"Haiti. Uden titel".


Kontaktpersoner på Det
Danske Filminstitut:Anne-Marie Kürstein, 40 41 46
97 kurstein@dfi.dk (Leth
Retrospektiv)Pernille Munk Skydsgaard, 24 82
37 58 pernillems@dfi.dk (filmuge i
Paris)
Program for den danske
filmuge i Paris foreligger på fransk på www.danishfilms.dfi.dk