Danske film til amerikansk prestigefestival

Pressemeddelelse29.08.2003
Lars Von Triers
"Dogville", Christoffer Boes "Reconstruction" og Dagur Karis "Nói Albinói"
er på vej til den lille bjerglandsby Telluride i Colorado, USA.
Hvert år holder
bjergflækken en 4-dages filmfestival, som er omgærdet med prestige.
Telluride Film Festival arrangeres af filmentusiaster for andre
filmelskere og -branchefolk, og festivalens program holdes hemmeligt til
sidste øjeblik. I år foregår det fra 29. august til 1. september, og
programmet er netop offentliggjort.
"Dogville" og "Nói
Albinói" vises også på Toronto International Film Festival, som ofte
fungerer som platform for en filmlancering i USA. De to film skulle
egentlig have haft nordamerikansk premiere der, men nu er den amerikanske
premiere altså rykket til Telluride.
Morten Arnfreds
"Lykkevej" får næsten samtidig nordamerikansk premiere. Den vises den 2.
september og de følgende dage på Montreal World Film Festival
i Canada.
"Reconstruction" har
dansk biografpremiere den 29. september.
Telluride Film Festival:
www.telluridefilmfestival.comToronto
International Film Festival: www.bell.ca/filmfest Montreal
World Film Festival: www.ffm-montreal.org
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
Filminstitut
Lizette Gram, 2482 3758,
lizetteg@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk
"Dogville", Lars von
Trier, Zentropa"Lykkevej", Morten Arnfred, Nordisk Film "Nói
Albinói", Dagur Kari, islandsk producent Zig Zag og dansk coproducent M
& M Productions"Reconstruction", Christoffer Boe, Nordisk
FilmAlle fire film er støttet gennem Det Danske Filminstituts
konsulentordning.