Danske film til Palm Springs

FESTIVAL. Der er seks danske film på programmet, når Palm Springs International Filmfestival løber af stablen fra den 3.-14. januar 2013. Med det nye program "Nordic Light" stiller festivalen skarpt på nordiske film.

Det nye år starter flot for dansk film i udlandet. Den amerikanske filmfestival i Palm Springs viser seks danske film i et nyt program, "Nordic Light", som i alt viser 20 film fra de nordiske lande.

Anne-Grethe Bjarup Riis' "Hvidsten Gruppen" er på programmet sammen med Katrine Wiedemanns "Viceværten", Bille Augusts "Marie Krøyer", Tobias Lindholms "Kapringen" og Thomas Vinterbergs "Jagten", der får dansk premiere den 10. januar. Festivaldeltagerne kan også glæde sig til Nikolaj Arcels Oscar-indstillede "En kongelig affære", som er aktuel i de amerikanske biografer.

Palm Springs International Film Festival er en af Nordamerikas største filmfestivaler med over 100 film fra flere end 60 lande på programmet. Det er 24. gang Palm Springs holder filmfest.

Læs mere om Palm Springs International Film Festival og "Nordic Light".