Hvad brænder den nye generation af dokumentarister for? Hvad vil de med deres film, og hvilke overvejelser har de om deres egen rolle? Vi har sat tre instruktører, der alle debuterer med deres første lange dokumentarfilm på CPH:DOX, i stævne til en Zoom-rundbordssamtale.
Frigge Fri står bag 'Klub kranium' om tre unge nordjyder, der finder et fællesskab i goth-kulturen. Mads Hedegaard har instrueret 'Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden', der følger titelkarakterens forsøg på at spille på en arkademaskine i 100 timer i træk med hjælp fra sine venner fra arkadebaren Bip Bip Bar på Nørrebro. Og Robin Petré har skabt 'Fra det vilde hav', som følger en række dyreredningscentres forsøg på at redde strandede hvaler og sårede sæler ved kystlinjen omkring de britiske øer – fortalt fra dyrenes perspektiv.
Outsidernes fællesskab
Vil I fortælle om, hvad der fik jer til at kaste jer over emnet for jeres film?
Frigge Fri: "Jeg havde selv som ung svært ved at finde et sted, jeg hørte til, og brugte stort set alle vågne timer på at bygge hule og forsvinde ind i mine egne universer. Derfor er jeg optaget af, hvordan unge mennesker prøver at finde en måde at kanalisere deres indre ud på. Jeg forelskede mig i Josephine på Instagram, fordi jeg kan se meget af mig selv i hende. Jeg så hende som en modig og stærk pige, men hun havde også en sårbarhed omkring at stå uden for det større fællesskab. Filmen handler om tre outsidere, der ikke passer ind de steder, de er vokset op, men har fundet en samhørighed og fællesskab i goth-kulturen gennem nettet. Det vigtigste for mig er, at filmen fortæller om vigtigheden i at have nogen at spejle sig i.”
Mads Hedegaard: "Jeg vil sige næsten det samme som Frigge. Jeg kunne også genkende mig selv meget i Kims generthed og opslugthed af sin egen verden."
Frigge Fri: "Vi skulle have været venner, da vi var små, Mads!"
Mads Hedegaard: "Haha, ja. For mig startede filmen, da min ven Julian, der arbejdede som tekniker på Filmskolen, inviterede mig med ned i Bip Bip Bar og fortalte mig om Kim Kanonarm og hans ambition om at spille arkadespil i 100 timer. Jeg tænkte, det var en dejlig enkel historie: En mand har et mål. Opnår han det eller ej? Jeg gik i gang med at følge Kim og hans venner i cinema verité-stil, men fandt ud af, at historien havde brug for noget mere og at det ikke fungerede i forhold til Kim, der taler meget lidt. Derfor inddrog jeg mig selv i filmen og brugte min egen voice over som en måde at tage publikum i hånden på, så vi sammen kunne begive os rundt i det her univers.
Jeg kan også genkende det, du siger om fællesskab, Frigge. Vennerne i arkaden er på hver deres måder outsidertyper, som folk har grinet eller smilet af på gaden , fordi de måske ser lidt sjove ud, eller hvad ved jeg. Filmen blev en historie om deres fællesskab, og om hvordan de kan være sig selv i arkaden. Jeg havde lyst til at lave en film, der hyldede dem og viste dem som nuancerede mennesker."
Frigge Fri, Mads Hedegaard og Robin Petré til rundsbordssamtale med journalist Freja Dam.
Frigge Fri: Sådan har jeg også haft det med mine karakterer. Undervejs i filmprocessen er jeg blevet spurgt, om jeg er bange for at lave et freakshow. Men det er jeg ikke, for jeg synes, de er vildt smukke og seje, fordi de i stedet for at gå et med tapetet, fordi de er blevet udstødt, udtrykker deres indre følelsesliv. Det er mega vigtigt at hylde det skæve og mennesker, der stikker ud. Det er vigtigt, at man som tilskuer kan genkende sig selv i filmen, men også dejligt at se et miljø, der er anderledes end de hvide hjem, vi fx kigger på lige nu her på skærmen."
Fortæller fra dyrenes perspektiv
Ja, der er ikke så mange døde dyr i hjørnerne hjemme hos nogen af os. Men over til dig, Robin, din film handler mere om det store fællesskab?
Robin Petré: "Ja, og levende dyr! Jeg er vokset op i en landsby på Mols med en meget smuk natur og enormt mange dyr. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg har en særlig intuitiv tilgang til dyr, hvor jeg lynhurtigt kan aflæse dyrets humør, ligesom jeg aflæser et menneskes ansigt. Det forhold til naturen og dyr har jeg taget med i min filmkunst i 'Fra det vilde hav'. Jeg startede med at researche på empati mellem dyr og mennesker, og ledte efter situationer, hvor dyr og mennesker mødes. Jeg fandt det her store frivillignetværk, som står klar til at redde dyr, der skyller i land, primært på grund af menneskabte elementer som fiskenet og plastic. Filmen kom til at handle om, hvordan mennesket på én gang både er problemet og løsningen. Jeg prøver at få publikum til at sætte sig i dyrenes sted ved at skabe lange, sanselige og observerende scener uden forklaringer, ligesom dyret heller ikke ved, hvorfor den er havnet i den situation, og om mennesket vil hjælpe eller det modsatte."
Alle jeres film er meget visuelle og har en meget bevidst æstetik. Hvordan har I arbejdet med at fortælle historien gennem æstetikken?
Robin Petré: Min film står utroligt rent. Vi lever i et informationssamfund, og med denne her film var det ikke mit mål at bidrage til informationsstrømmen. Rent æstetisk har jeg i stedet skrællet alle lag af kontekst fra. Hvis man er interesseret i, præcis hvor mange delfiner, der dør hvert år, kan man altid google sig til det tal. Men filmen kan noget andet: den kan give en sanselig og følelsesmæssig oplevelse, hvor man ser verden fra dyrenes perspektiv. Det har jeg arbejdet med at formidle gennem lange indstillinger på flere minutter, hvor du bare er i denne her uredigerede virkelighed. Lydmæssigt har vi arbejdet med, at man kan høre stemmer, men ikke hvad folk siger. På den måde forsøger vi at gengive dyrenes oplevelse af pludselig at befinde sig midt i menneskenes verden uden at forstå den verden."
Legesyg vildskab
Frigge Fri: "Jeg har været inspireret af mine tre hovedkarakters vildskab. Filmen er lidt kamæleonagtig i sin form og skifter mellem mange formater og kamerateksturer gennem filmen. Jeg har brugt mange greb til at udtrykke karakternes indre følelsesliv gennem lyd og billeder, bl.a. med et bærende portrætelement, som jeg har fundet frem til gennem deres måde at bruge Instagram på. Fordi karaktererne selv eksperimenterer med, hvem de er, og fx hele tiden skifter hår, ville vi gerne have filmen til at være med på den leg. Vi har virkelig givet den gas, og med effekter i klipningen og i lyden, der har en monsteragtig æstetik, bl.a. med omvendte dyrelyde."
Mads Hedegaard: "Første gang jeg besøgte arkaden, blev jeg blæst bagover af farverne, bipbip-lydene, musikken og karaktererne. Jeg har prøvet at genskabe den følelse med et univers, der rummede al en vildskab. Netop fordi Kim ikke siger så meget og skulle spille i 100 timer, arbejdede min klipper Mark Bukdahl og jeg meget på at gøre æstetikken levende, så det ikke blev kedeligt at se på. Vi prøvede at give publikum en oplevelse af at komme ind i Kims hoved, når han spiller i mange timer og hallucinerer og bliver helt blæst. Og apropos ønsket om at hylde karaktererne har jeg brugt elementer fra superheltefilm.
Hvad vil I gerne bruge jeres stemme som dokumentarinstruktører til?
Mads Hedegaard: "Jeg vil gerne fortælle om at være menneske. Jeg har altid været tiltrukket af emner med en filosofisk overbygning og startet med en stor idé eller et spørgsmål, jeg selv har haft. Og så har jeg prøvet at få det store spørgsmål ned i historien og karaktererne. Mit udgangspunkt er måske lidt højtragende, at jeg undersøger, hvad det vil sige at være menneske, og så håber jeg, at publikum oplever, at filmen handler mere konkret om mennesket i filmen."
Frigge Fri: "For mig handler det at lave dokumentarfilm også om at være nysgerrig på hinanden som mennesker. At kigge på mennesker, der ikke ligner dig selv, og lære af det. Det er et stort ansvar at lave en film, og man har en god mulighed for at lukke folk ind i alle mulige fortællinger og universer og skæve måder at fortælle om dem på. Jeg håber, at der er nogle seere, der bliver mindre bange for fremmede verdener, når de lærer dem at kende."
Robin Petré: "Den form for kreative dokumentarfilm, som jeg er interesseret i at lave, og som jeg kan høre, at I også er interesseret i at lave, er en måde selv at prøve at forstå verden på. En film skal for mig at se helst starte med et spørgsmål, for hvis man ved, hvor den ender, kan man næsten ligeså godt lade være med at lave den. Jeg starter med et spørgsmål, jeg gerne selv vil lære noget om. Med 'Fra det vilde hav' startede jeg fx med at spørge, hvad mellemartslig empati er. Så endte jeg godt nok et andet sted. Men jeg filmer for at fortolke verden for mig selv, og jeg lykkes, når andre også får noget ud af at den fortolkning. Ligesom I siger, handler mine film dybest set også om at være menneske. Selv når jeg laver en film fra dyrenes perspektiv, fungerer det som et spejl på os selv, som jeg håber får os til at se på vores egen menneskelige adfærd med et nyt blik."
'Fra det vilde hav' har premiere på doxonline.dk den 22. april kl. 16.45.
'Kim kanonarm og rejsen mod verdensrekorden' har premiere den 24. april kl. 17.30.
'Klub kranium har premiere den 24. april kl. 20.
