Ashrita Furman har verdensrekorden i at gå i de tungeste sko (146,5 kilo), gribe vindruer med munden (202 på tre minutter), dele æbler i luften med samuraisværd (27 på et minut) og cykle under vand (3.03 kilometer). Han besidder også den officielle rekord for flest Guinness World Records – i skrivende stund 147.
Men hvad driver en 56-årig helsekostforretningsbestyrer til at vie sit liv til at slå rekorder? Til at rejse kloden rundt og utrætteligt træne sig op i alverdens mærkværdige discipliner, mens venner og familie ryster på hovedet? Det satte den amerikanske instruktør Brian McGinn sig for at undersøge i dokumentarkortfilmen "Rekordmanden", hvor vi følger Furman, mens han træner til at bestige Machu Picchu på stylter.
Instruktøren Brian McGinn faldt over den danske producer Mette Heide og hendes selskab Plus Pictures, da han så en af hendes tidligere produktioner, Kaspar Astrup Schröders "Opfindelsen af Dr. Nakamats". Et portræt af den 85-årige excentriske japanske kultopfinder, som har flest patenter i verden. McGinn er erklæret fan af pudsige film om utrolige ting – film som "Man on Wire", "Amélie" og Wes Anderssons værker. Og Heides film om Dr. Nakamats fik ham til at tænke, at en film om Ashrita Furman lige måtte være den danske producers boldgade. Og det var det.
Den amerikanske forbindelse
Mette Heide stiftede Plus Pictures i 2008. Selskabet har fokus på tankevækkende, overraskende og underholdende dokumentarfilm, ofte produceret i samarbejde med amerikanske filmfolk.
"Det giver nogle spændende erfaringsudvekslinger at blande holdene. Men selv i produktioner, hvor der ikke er amerikanske samarbejdspartnere direkte involveret, forsøger vi at inddrage amerikanske partnere finansielt for at komme ind på det amerikanske distributionsmarked og udvide vores netværk. På den måde kan der komme amerikanske penge tilbage til Danmark, og vi får spændende samarbejdspartnere, kreativt og finansielt," siger Mette Heide.
I samarbejdet med Brian McGinn var det dog, ifølge Heide, ikke hans nationalitet, der fik hende til at springe på projektet, men hans vision om at tale til et stort publikum ved at skabe en meningsfuld dokumentarisk komedie.
Ikke desto mindre leverer den amerikanske instruktør en indgang til det amerikanske marked, som Heide finder interessant, fordi det er større og har andre distributionsmuligheder end det danske.
Ambitiøse excentrikere
Et eksempel på et både kunstnerisk og økonomisk vellykket samarbejde er koproduktionen af Lauren Greenfields "Dronningen af Versailles", som vandt instruktørprisen på Sundance filmfestivalen i 2012 og samtidig er gået over al forventning i de amerikanske biografer. Filmen er en shakespearsk fortælling om en amerikansk billiardærfamilie, der bliver ramt af den økonomiske krise, netop som de er ved at bygge det største hus i Amerika. Selvom David og Jackie Siegel kun har sig selv og deres dekadence at takke, er de samtidig elskelige og til at identificere sig med: Vi har jo alle mærket finanskrisen.
Ashrita Furman i Mette Heides nye produktion har rekord i rekorder, Dr. Nakamats har rekord i patenter, og Siegel-parret har rekord i husstørrelse. Excentriske, passionerede, larger-than-life karakterer med mildt storhedsvanvid ligner en fællesnævner i Heides produktioner. Vi møder fx også absurde karakterer som japaneren Ryuichi Ichinokawa, ejer af et udlejningsfirma til folk, der har brug for en stand-in for et familiemedlem, i Kaspar Astrup Schröders "Lej en familie A/S". Og datingcoachen Neil, der i Anders Gustafssons "Succesjægerne" laver nonstop mavebøjninger, imens han råber op om, hvor fantastisk han har det.
Selv mener Mette Heide ikke, at hun går bevidst efter skæve eksistenser, men derimod hvad hun betegner som "unikke historier med universelle temaer". Om sit engagement i "Rekordmanden" siger hun:
"Jeg er tiltrukket af unikke historier, der bliver fortalt på en underholdende måde. 'Rekordmanden' er en fantastisk positiv fortælling om en mand, der gerne vil være lykkelig og har sin helt egen opfattelse af, hvad der kan gøre ham glad."
"Rekordmanden". Foto: Brian McGinn
Modet til at gå sin egen vej
Som optagelserne af filmen skred frem, viste det sig dog, at selv en livsglad rekordsætter har sine sorger. Ashrita Furman talte ikke med sin far i årevis, fordi faren var skuffet over, at hans intelligente søn droppede ud af Columbia University og skrottede planerne om at overtage farens advokatfirma. I stedet helligede Furman sig spirituelle studier, og det er ønsket om at komme tættere på Gud, der motiverer ham i jagten på rekorder. Ifølge ham selv hjælper meditation og mentalt fokus ham til at bryde fysiske grænser. De mange rekorder imponerede dog til at begynde med ikke forældrene.
I skildringen af konflikten med forældrene løfter filmen sig fra et kuriosum til en universel historie om accept, dedikation og mod til at gå sin egen vej.
"Vi fandt frem til, at kernepunktet i historien er en universel fortælling om, at man skal lade sine børn følge deres hjerter," siger Mette Heide.
I løbet af filmen nærmer forældrene sig dog en accept af sønnens livsvalg, da det går op for Ashritas far, at hans søn er "den lykkeligste mand i verden". Og at det er det vigtigste. Og Ashrita Furman ser unægteligt også glad ud, når han som en forvokset legesyg dreng hopper rundt på sin kængurustylte, hulahopper eller kravler op ad et bjerg som en bjørn. Man får helt lyst til at stå af ræset, kvitte sit dagjob, forsage materialismen og løbe ud at lege.
Måske kan man starte med at smugtræne ved skrivebordet: 18 skumfiduser på et minut, og du har slået Ashritas rekord.
Artiklen udkom i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin FILM#76 i midten af november i anledning af dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam.
Rekordmanden
Ashrita Furman har den officielle rekord for flest Guinness World Records. Han bestyrer en helsekostforretning, men bruger det meste af sin tid på at rejse rundt i verden for at opnå nye og mærkværdige rekorder. I denne fascinerende film møder vi den forunderlige Furman, da han skal i gang med at øve sig til at bestige Machu Picchu på stylter.